Vi er ikke Gud vi er guddommelige

Written by admin. Posted in Artikler

I dag kan alle blive en berømt helt eller et perfekt menneske. Det er ønsket om at være Gud der driver os. Vi tror ikke bogstaveligt, at vi er Gud, det er klart. Men vi tror, at vi er nydere og herskere – og det er Guds position. Krishna er den eneste nyder og hersker. Sjælen er faldet ned til den materielle verden for at kunne efterligne Krishna i den position.

På nuværende tidspunkt er det selvfølgelig Kali tiden – en tid hvor de psykiske og fysiske egenskaber, og den universelle omgang befinder sig på lavmålet, så de fleste mennesker kan ikke en pind. Men internet har reddet os. Nu kan alle blive den helt de så gerne vil.

I virkeligheden er Krishna den eneste helt, men sjælen forsøger at efterligne Ham. Sjælens naturlige, evige position er at være passiv i forhold til Krishna – i stedet forsøger vi at spille de aktive nydere. På den måde vil vi være Gud. I virkeligheden er det kun Krishna, der er den mest elskede søn, den alkærlige far, den smukkeste elsker, eller den mest vidunderlige ven. Sjælen kan have 5 hovedsagelige forhold til Krishna.

1. Shanta rasa er et neutralt forhold til Gud. Her ser man Gud som skaberen og altings kilde og opretholder.

2. Dasya rasa betyder, at man ser Gud som sin Herre og Mester. Man er villig til at tjene Ham med liv og sjæl. Krishna er den bedste herre man kan have.

3. Sakhya-rasa er det stade, hvor man ser Krishna som sin bedste ven. Her glemmer sjælen, at Krishna er Gud. Man ser kun Krishna som sin bedste og mest elskede ven.

4.I Vatsalya rasa er man Krishnas far eller mor. Man er Guds forældre.

5. I Madhury rasa ser man Krishna som sin mest intime elsker. Man er Krishnas veninde.

Alle de forhold, vi har i en materielle verden til partner, familie, børn, venner og samfund, er intet andet end forvrængede, efterligninger af sjælens oprindelige forhold til Krishna.

Men i den materielle verden er JEG Gud.

Nu er jeg Gud på internet. Jeg kan slå alskens dæmoner ihjel, og med automat våben slagte løs på mine modstandere – nøjagtigt som Krishna gør. Jeg kan være en helt og redde pigen i mine drømme. Jeg kan skabe verdener og herske over mine undersåtter. På den måde finder mange mennesker, især ungdommen, afløb for deres begær efter at være ligesom Gud.

Og hvis man er for doven eller uintelligent til at spille rollespil på internet kan man sidde foran TVet og kigge på alle de helte, der ligesom Krishna er sådan, som vi gerne selv vil være. Til endeløse pakker af cigaretter og kopper af te og flaske øl, følger man fiktive personer på TV, der er og gør alt det, vi altsammen selv gerne vil kunne og gøre.

Internet og film er intet andet end et snedigt afløb for sjælens perverterede ønske om at efterligne Krishna som den højeste nyder og hersker.

Krishna siger:

O Kuntis søn, de, der hengiver sig til andre guder og som tilbeder disse med tro, tilbeder i virkeligheden Mig, men de gør det på den forkerte måde. (Bg. 9.23)

Jeg er den eneste nyder og hersker over alle ofringer. De, der derfor ikke anerkender Min sande ophøjede natur, falder ned. (Bg. 9.24)

Veda skrifterne – de ældste og mest omfattende skrifter der eksistere

Written by admin. Posted in Artikler

Veda betyder viden. Vedaerne udgøres af mange tusinde bøger. Der er videnskabelige afdelinger af Vedaerne, der omhandler matematik, astronomi, geometri, helse, medicin, militærvidenskab osv. Det er fx. fra Vedaerne, at vi har tallet 0 og titalssystemet, uden hvilke, der ikke var noget, der hed moderne matematik. Der er lovbøger, der handler om verdslig etik og moral og hvordan man skal handle i verden for at minimere sin lidelse og maximere sin nydelse.

Dernæst er der de filosofiske, religiøse og eksistentielle afdelinger af Vedaerne. Her behandles de eksistentielle, filosofiske, metafysiske, teologiske og religiøse spørgsmål i tilværelsen. Essensen af denne viden findes i Bhagavad Gita. Bhagavad Gita beskriver forskellige mennesketyper i forskellige grader af uvidenhed og viden og metoden gennem hvilken, man kan bedømme og evaluere sig selv. Bhagavad Gita beskriver hvordan, man overkommer alle former for mental og eksistentiel angst og lidelse ved at se sig selv som et evigt væsen, en sjæl, frem for at se sig selv som en forgængelig krop. Bhagavad Gita beskriver hvordan man bliver lykkelig ved at overgive sig til Krishna.

Alt dette er noget man kan undersøge og verificere rigtigheden af.

Det, jeg ikke kan verificere rigtigheden af, er Vedaernes udtalelser om universer, planeter og stjerner. Men fordi jeg kan se, at de andre ting, der beskrives er sande – fx. gennem at opleve en højere lykke ved at meditere på Krishnas navn, så har jeg tillid til at beskrivelserne af de ting, som jeg ikke kan få bekræftet gennem empirisk observation, ikke desto mindre forholder sig sådan.

Personligt kan jeg se, at Vedaerne beskriver en verden, der er helt i overensstemmelse med, hvad jeg selv kan observere. Det gør naturvidenskaben ikke. Det naturvidenskaben påstår, at alting er materielle vekselvikninger og atomer og molekyler, kan jeg ikke bekræfte gennem direkte sanselig opfattelse.

Naturvidenskaben har givet mig teknologi, men ikke alverdens teknologi kan gøre mig til et mere lykkeligt, tilfreds og helt menneske. Tværtimod, naturvidenskaben siger intet om det, der virkeligt er vigtigt i tilværelsen, nemlig min opfattelse af den. Det er det, Vedaerne handler om.

Det kaldes videnskaben om selv-realisation. I den empiriske videnskab bruger man sin bevidsthed til at undersøge og studere materien, dvs. det der ligger uden for en selv. I den åndelige videnskab, som Vedaerne beskriver, anvender man sin bevidsthed til at undersøge og studere sin bevidsthed og sit sind. Det er forskellen på åndelig og manteriel videnskab.

Vi er vokset op i en Coca-cola kultur, hvor vi bliver bildt ind at videnskab udelukkende drejer sig om empiriske undersøgelser af materielle objekter. Men den selv-realisations metode, der beskrives i Bhagavad Gita er også en videnskab, dvs. det er en kundskab, der kan efterprøves og verificeres. Men man bliver nødt til at anvende sig selv (sin egen bevidsthed) som studie objekt.

I dag er det let at se, at naturvidenskaben blot er blevet et redskab for ateister til at fornægte Gud og en højere mening med tilværelsen. Det er ikke naturvidenskabens fejl, det er ateismens fejl. Den grundligggende fejl ved ateismen er, at den blokerer mennesket evnen til at realisere sit højere potentiale og reducerer det til et dyr, der blot lever for at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Derfor er ateismen ond. Ateismen er symbolet på menneskelig uvidenhed og uvidenhed er menneskets værste fjende.

Krishna siger:

De, der således er forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske anskuelser. I denne vildledte tilstand, bliver alle deres håb om befrielse, deres frugtstræbende handlinger, og deres udvikling af viden altsammen forpurrede. (Bg. 9.12)

Virkeligheds sightseeing

Written by admin. Posted in Artikler

VIRKELIGHEDSTUREN

Et ældre ægtepar er lige ankommet til København.

-Nå, Sylvia, hvad synes du så vi skulle lave?

-Prøv at se den bus. Virkeligheds-sightseeing står der.

-Virkeligheds-sightseeing kører nu. Alle stiger på bussen. Kom nu, hurtigt. Vi har ikke meget tid.!!

- Tænk Sylvia, tror du vi får nogle af de kendte at se?

-Karl, lad os prøve det. Det lyder da spændende.

-Ok, godtfolk, så er det tid til vores første stop. Cancer-klinikken på Hvidovre Hospital. Kom nu folk, vi har ikke meget tid.

-Her ser vi et udvalg af forskeligge former for kræft. Her i det her rum, har vi folk med lungekræft. Prøv at se fyren her med en slange ned gennem halsen. Hør hvor han raller. Han er snart færdig. Se her, der en anden. Halvdelen af hans kæbe er væk. Jeg tror han har røget for meget. Og her i det tilstødende rum har vi afdelingen for mave-og
armkræft…

-Du Karl, tror du, der måske ligger nogle af de kendte her, vi skal
kigge på.

Guide: -Ok folkens, så’r det nok. Tilbage i bussen. Hurtigt, vi har ikke meget tid.

Guide: -Ok folk, her er vores næste stop. Hjemmet for evnesvage børn!!

Sylvia med alarm i stemmen: -Se Karl, Gud jeg tror minsandten de har tænkt sig at komme ind i bussen.

-Rolig nu, Sylvia. Måske er det nogle af de kendtes børn.

Sylvia med panik i stenmmen: -Karl! Få dem væk fra mig. Karl! (hun bliver hysterisk) Karl, de kravler op på mig!

Guide råber: -alright unger! Kravl ned fra damen. Sådan. Tilbage til afdelingen. Det var godt. Nu kører vi videre til vores næste bestemmelsessted! Slagtehuset!

Guide beskriver scenen henover lyden af halse der bliver skåret over, lemmer der bliver hugget af, indvolde der slasker ned på kakkelgulvet blandet med dyrenes ynkelige protest skrig:

-Her liner de køerne op til elektrisk stød. Prøv at se hvordan dyrenes panik tiltager efterhånden som de nærmer sig manden med pistolen. Her klynges de op i bagbenene og deres hals bliver skåret over endnu mens de er i live. Se hvordan den næste man ved samlebåndet krænger indvoldene ud med ét eneste veløvet snit fra bryst til anus. Prøv at se hvordan slagterne vader i slim og indvolde op til anklerne. Godt de har gummistøvler på.

Sylvia, nu nærmest i shocktilstand: -Åh Karl, jeg tror ikke jeg kan holde det her ud. Det er jo forfærdeligt. Du må snakke med det der uhyggelige menneske og kræve at få besked om, hvad det drejer sig om.

Carl med vrede og uro i stemmen henvender sig til guiden: -Se nu, brutale fyr, hvad du har gjort med min kone. Vi troede vi sku’ se virkeligheden. Jeg kræver en forkla..

Guide afbryder ham uforskammet: -Luk kajen, mand! Du sagde, du ville se virkeligheden.. well, det her er virkelighed for nogle. Kom nu bare og se virkeligheden. Hvad brokker du dig over? Du har betalt for det her.

Guide fortsætter sin gennemgang: – Se folkens på den der kæmpemæssige kødkværn. Al blodet, indvoldene og pløret fra gulvet bliver hældt der op i, og ud af den anden ende kommer der pølser og hamburgere og andre dejlige ting for ganen.

Sylvia jamrer sig over guidens stemme der fortsætter med at beskrive den helvedesagtige proces, der er igang på slagteriet:

-Karl, jeg kan ikke ta’ det her mere. Der er den mest afsindige ulækre strank her inde. Jeg tror jeg skal brække mig igen.

Guide på sin opblæste facon: -Ok folks, så er det tid til at fortsætte turen. Næste stop er hos de prostituerede og junkierne. Derefter kigger vi indenfor på alderdomshjemmet og de hjemløses barak, og til sidst slutter vi så dagen i folketinget. Kom så kører vi. Der er ikke meget tid.

Karl til Sylvia: -Kom skat, jeg har fået nok af det her. Den her virkelighed er lidt for meget for mig. Lad os skride.

Lyden af tivoli og paradeband stiger i det fjerne. En udråber høres:

-Velkommen mine damer og herrer. Prøv vores fabelagtige tur.. Stig kun på. Illusion-tours afgår om et kort øjeblik!!

Sylvia høres over de stigende uvæsen fra paraden der nærmer sig – håb i stemmen:

-Se Karl, en illusionsparade. (hun begynder at juble som et barn) Se! Dansende klovner og et hornorkester. Åh Karl, se ballonerne i alle farver – og candyfloss!

-Kom Karl, lad os slutte os til dem. jeg har fået nok af den her virkelighed.

Hvordan karmaloven virker.

Written by admin. Posted in Artikler

Verden er formet efter vores handlinger. Krishna har givet os muligheden for at skabe et paradis eller et helved på jorden. Det er ikke Ham, der er ansvarlig for, hvordan vi benytter vore valgmuligheder. Hvis vi er født i særlig uheldige omstændigheder, er det tegn på, vi har begået dårlige handlinger i tidligere liv. Hvis vi er født til et liv i sus og dus er det tegn på, vi har begået gode handlinger i tidligere liv.

Hvis man er født i Norge eller Danmark i et velstandssamfund er det tegn på, at man i nogen grad har været from i sit tidligere liv. Men karma er ikke sort eller hvidt, det er som regel ret gråt, således at de fleste af os oplever en blanding af lykke og lidelse.

Men man kan fx. sagtens forstille sig, at en person der fødes i et velfærdssamfund, overforbruger og lever højt på andre levende væseners lidelse, som tilfældet fx. er det i den moderne slagtehus kultur, blive født næste gang i en fattg del af verden, for at lære at blive lidt mere ydmyg og bryde sig om hvordan han behandler andre levende væsener. De der fx. bevidstløst deltager i vestverdens voldtægt og mishandling af moder natur og hendes indbyggere, kan være stensikre på at blive født under elendige omstændigheder i deres næste liv.

Og det hjælper intet at sidde som ateist og jamre sig over ondskab og uretfærdighed i verden, for det er netop den samme ateistiske mentalitet, der forhindrer folk i at sætte sig ind i og følge naturens love og de dermed katastrofale resultater, der kommer, når vi forbryder os mod Guds love. I takt med olieudvinding og atombombeprøvespængninger og massemyrderier af dyr og alskens anden mishandling af naturen og hendes indbyggere, øges naturkatastrofer som jordskælv, orkaner, oversvømmelser og anden elendighed. Ateister tror, de kan overvinde og dominere naturen med teknologi, men forbrugerkulturen er nu ved at blive kvast af naturen. Naturen er meget streng og skånelsesløs, når hun bliver vred.

Før i tiden plejede man at formilde naturen gennem forskellige ofringer og ydelser til hende. I denne tidsalder er der kun EN ofring der gælder, og det er ytringen af Guds navn. Ved regelmæssigt at chante Hare Krishna kan man øjeblikkeligt forbedre sin situation i livet både individuelt og kollektivt.

hare krsna hare krsna krsna krsna hare hare
hare rama hare rama rama rama hare hare

“Det ovenstående mantra bestående af 16 ord og 32 stavelser er det eneste, der kan give beskyttelse mod Kali-yugas onde indflydelse. Efter at have gennemsøgt alle Vedaerne finder vi ikke noget mere ophøjet i denne tidsalder end at recitere Hare Krishna mantraet.”

(Kali-santarana Upanishad)

Virkeligheds-sightseeing

Written by admin. Posted in Artikler

VIRKELIGHEDSTUREN

 

Et ældre ægtepar er lige ankommet til København.

-Nå, Sylvia, hvad synes du så vi skulle lave?

-Prøv at se den bus. Virkeligheds-sightseeing står der.

 

-Virkeligheds-sightseeing kører nu. Alle stiger på bussen. Kom nu, hurtigt. Vi har ikke meget tid.!!

- Tænk Sylvia, tror du vi får nogle af de kendte at se?

-Karl, lad os prøve det. Det lyder da spændende.

 

 

-Ok, godtfolk, så er det tid til vores første stop. Cancer-klinikken på Hvidovre Hospital. Kom nu folk, vi har ikke meget tid.

 

-Her ser vi et udvalg af forskeligge former for kræft. Her i det her rum, har vi folk med lungekræft. Prøv at se fyren her med en slange ned gennem halsen. Hør hvor han raller. Han er snart færdig. Se her, der en anden. Halvdelen af hans kæbe er væk. Jeg tror han har røget for meget. Og her i det tilstødende rum har vi afdelingen for mave-og
tarmkræft…

 

 

-Du Karl, tror du, der måske ligger nogle af de kendte her, vi skal
kigge på.

Guide: -Ok folkens, så’r det nok. Tilbage i bussen. Hurtigt, vi har ikke meget tid.

 

Guide: -Ok folk, her er vores næste stop. Hjemmet for evnesvage børn!!

 

Sylvia med alarm i stemmen: -Se Karl, Gud jeg tror minsandten de har tænkt sig at komme ind i bussen.

-Rolig nu, Sylvia. Måske er det nogle af de kendtes børn.

 

Sylvia med panik i stenmmen: -Karl! Få dem væk fra mig. Karl! (hun bliver hysterisk) Karl, de kravler op på mig!

Guide råber: -alright unger! Kravl ned fra damen. Sådan. Tilbage til afdelingen. Det var godt. Nu kører vi videre til vores næste bestemmelsessted! Slagtehuset!

 

 

Guide beskriver scenen henover lyden af halse der bliver skåret over, lemmer der bliver hugget af, indvolde der slasker ned på kakkelgulvet blandet med dyrenes ynkelige protest skrig:

-Her liner de køerne op til elektrisk stød. Prøv at se hvordan dyrenes panik tiltager efterhånden som de nærmer sig manden med pistolen. Her klynges de op i bagbenene og deres hals bliver skåret over endnu mens de er i live. Se hvordan den næste man ved samlebåndet krænger indvoldene ud med ét eneste veløvet snit fra bryst til anus. Prøv at se hvordan slagterne vader i slim og indvolde op til anklerne. Godt de har gummistøvler på.

Sylvia, nu nærmest i shocktilstand: -Åh Karl, jeg tror ikke jeg kan holde det her ud. Det er jo forfærdeligt. Du må snakke med det der uhyggelige menneske og kræve at få besked om, hvad det drejer sig om.

 

 

Carl med vrede og uro i stemmen henvender sig til guiden: -Se nu, brutale fyr, hvad du har gjort med min kone. Vi troede vi sku’ se virkeligheden. Jeg kræver en forkla..

Guide afbryder ham uforskammet: -Luk kajen, mand! Du sagde, du ville se virkeligheden.. well, det her er virkelighed for nogle. Kom nu bare og se virkeligheden. Hvad brokker du dig over? Du har betalt for det her.

Guide fortsætter sin gennemgang: – Se folkens på den der kæmpemæssige kødkværn. Al blodet, indvoldene og pløret fra gulvet bliver hældt der op i, og ud af den anden ende kommer der pølser og hamburgere og andre dejlige ting for ganen.

Sylvia jamrer sig over guidens stemme der fortsætter med at beskrive den helvedesagtige proces, der er igang på slagteriet:

-Karl, jeg kan ikke ta’ det her mere. Der er den mest afsindige ulækre strank her inde. Jeg tror jeg skal brække mig igen.

 

Guide på sin opblæste facon: -Ok folks, så er det tid til at fortsætte turen. Næste stop er hos de prostituerede og junkierne. Derefter kigger vi indenfor på alderdomshjemmet og de hjemløses barak, og til sidst slutter vi så dagen i folketinget. Kom så kører vi. Der er ikke meget tid.

 

Karl til Sylvia: -Kom skat, jeg har fået nok af det her. Den her virkelighed er lidt for meget for mig. Lad os skride.

 

Lyden af tivoli og paradeband stiger i det fjerne. En udråber høres:

-Velkommen mine damer og herrer. Prøv vores fabelagtige tur.. Stig kun på. Illusion-tours afgår om et kort øjeblik!!

Sylvia høres over de stigende uvæsen fra paraden der nærmer sig – håb i stemmen:

-Se Karl, en illusionsparade. (hun begynder at juble som et barn) Se! Dansende klovner og et hornorkester. Åh Karl, se ballonerne i alle farver – og candyfloss!

 

-Kom Karl, lad os slutte os til dem. jeg har fået nok af den her virkelighed.

 

Ateister er mindre intelligente end teister.

Written by admin. Posted in Artikler

Det mere i overensstemmelse med den observerbare virkelighed og ifølge logisk resonnering, at universet er et resultat af intelligent design.

Det strider mod ganske almindelig sund fornuft og logik at forstille sig at universet skulle være opstået af sig selv uden intelligent styring. Det kræver et gigantisk trosspring at tro det.

Universet er jo som et urværk. At sige universet opstod af sig selv, svarer til at sige, et urværk skabte sig selv. Det er kun logisk og fornuftig at antage, at ligesom et urværk er skabt af menneskelig intelligens, så er universet skabt af en overmenneskelig intelligens.

Det er afgjort mere intelligent at følge almindelig sund fornuft og logik frem for at fornægte det, som man er nødt til som ateist. En ateist er nødt til at postulere noget ulogisk, nemlig at et urværk som universet er opstået af sig selv uden intelligent styring. Det er derfor ateister per definition er mindre intelligente.

Således ser vi, at ID er mere ifølge den Occams razor, som ateister ynder at henvise til. I denne verden måler vil tiden ifølge planeternes bevægelser. så det er en helt ligefrem og logisk sammenligning at sammenligne universet med et urværk. Det er også helt ligetil og sandsynligt at et urværk har en skaber.

At forestille sig at et urværk som universet skulle være opstået helt af sig selv uden intelligent styring, kræver en masse spekulation, fabulation og ønsketænkning. Det er helt imod Occams razor princippet. Den forklaring, der ligger ligefor, er at en intelligens har skabt universet. Det er såre simpelt.

Igen forstår man, hvorfor ateister per definition anses for mindre intelligente.

Krishna siger:

De siger, at verden er uvirkelig, uden fundament, ingen Gud ved magten. De siger, den er et resultat af sexbegær uden nogen anden årsag end lyst. (Bg 16.8)

I det de følger sådanne konklusioner, engagerer de dæmoniske, der ikke kender sig selv, og som er uden intelligens, sig i ugavnlige, forfærdelige handlinger, der er beregnet på at ødelægge verden. (Bg 16.9)

Konspirations teori.

Written by admin. Posted in Artikler

Jeg så en film om alien bortførelse. Den amerikanske regering havde en aftale med nogle aliens, der giver dem lov til at bortføre et vidst antal mennesker hvert år. Til gengæld får amerikanerne avanceret teknologi i form af micro chips etc. De folk, der bliver bortført, får deres hukommelse slettet, men der var en kvinde, der kunne huske, og dramaet i filmen drejer sig rundt om hendes traumatiske kamp for at få sin søn tilbage osv.

Pointen med dette, grunden til at jeg fortæller jer dette, er for at foreslå, at den slags film er led i den moderne propaganda kampagne. Når så ting sker i det virkelige liv, og folk stiller sig frem og fortæller om det, så kan autoriteterne bare feje det under gulvtæppet og fortælle folk, “du ser alt for mange film.” Ganske snedigt.

Bemærk at i nyhederne får vi altid små godbidder tilbudt, og så bliver der aldrig talt om dem igen. Den bedste måde at skjule noget fra den brede befolkning på, lader til at være, at man afslører konspirationer og planer, der er så groteske og usandsynlige, at almindelige mennesker simpelthen ikke kan tro på det.

Fx. ved de fleste på nuværende tidspunkt at månelandingerne var ren svindel. Der er indiskutable beviser på internet. Der er ligeledes ufravigelige beviser på, at 9-11 ikke havde noget at gøre med muslimske terrorister, men at hele katastrofen blev iscenesat af Bush-regeringen. De dræbte 3000 af deres egen befolkning, så de havde en undskyldning til at gå i krig for at sikre sig olie og andre naturlige ressurser, der er så vigtige for den moderne livsstil. De vejrer frihedsflaget, men i virkeligheden var deres motiver blot ganske almindeligt begær og grådighed.

Men det er der ingen, der får lov at fortælle om i det moderne samfund. I bedste fald bliver man hånet og latterliggjort som en konspirationsteoretiker, eller værre endnu, de laver et stort circus ud af en. Ligesom Michael Moore, ham har de gjort til en eller anden hyggelig, nørdet, harmløs, lidt halvskør fætter, der er god underholdning i.

Hvad med alle de forbrydelser og konspirationer han har afsløret, er der nogensinde nogen, der har gjort noget ved det? Har de nyhedsudsendelser, hvor det blev diskuteret endeløst, ligesom de gør med sport og politik? Næ, sådan noget hører man aldrig om i nyhederne. Eller hvis man hører om det, bliver det nævnt en eneste gang og aldrig mere fulgt op på igen.

Der er selvfølgelig ingen løsning på dette. Verden kører bare derudaf ifølge den materielle naturs tre kvaliteter, nøjagtigt som forudsagt i Vedaerne. Det eneste man kan gøre for at befri sig selv for dette kviksand af materiel eksistens, er ved at chante Krishnas navn og tjene Ham med kærlighed. I det mindste burde man ikke være en naiv borger, der blot lader sig lede afsted af den offentlige mening. Hvorfor være et offer for de ugudelige kræfter, der styrer verden i øjeblikket?

Hvis vi ikke tænker over tingene, men bare følger strømmen, kunne vi let få den ide, at livet egentligt er ganske godt og hyggeligt bare så længe vi har vore kaffe og kage og TV og sex med lillemor en gang om ugen.

Krishna siger:

Jeg er den eneste nyder og hersker over alle ofringer. De, der derfor ikke anerkender Min sande ophøjede natur, falder ned. (Bg. 9.24)

Ateisme er blind tro.

Written by admin. Posted in Artikler

Her er det indiskutable bevis på, at man bliver dum af at være ateist. Ateisme er troen på, at der ingen guder er. Det er med andre ord en tro, der ikke kan bekræftes. Det kan ikke lade sig gøre at bevise, at der ingen Gud er, for man kan per definition ikke bevise en negativ. Så ateisme er en blind tro, der ikke kan bevises. Hvem andre end mindre intelligente tåber ville tro på noget, der ikke kan bevises?

I modsætning til dette har vi teisme. En teist har i den mindste en teoretisk mulighed for at få sin tro på Gud bekræftet. Gud kan, hvis Han eksisterer, selvfølgeligt bevise sin egen eksistens hinsides tvivl. Det vil siger, at teister står intellektuelt stærkere en ateister. Det gør de, fordi de tror på noget, der har mulighed for at blive bevist.

Det kan være, at en eller anden ateist vil indvende, jamen, hvis Gud kan bekræftede sig selv, hvorfor har Han så ikke gjort det overfor mig? Svaret på dette gives i Bhagavad Gita, hvor Krishna siger:

Jeg manifesterer Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, Jeg er ufødt og ufejbarlig. (Bg. 7.25)

Så kommer indvendingen – men, men det viser, at Gud er ubarmhjertig og skånelsesløs. Men hvis vi tænker os lidt om, kan vi forstå, at lige det modsatte er tilfældet. Ateisme drejer sig faktisk ikke om bevis for det ene eller det andet. Det er en fejlagtig ide, som mange ateister dækker sig ind under. Hvis man har øjnene tl at se det, er hele verden bevis på en intelligent designer. Det er indlysende, at ingen er ateist, fordi de mangler bevis på Gud.

At være ateist er simpelthen en valgsag. Ateisme vælger man, fordi man ikke ønsker Gud i sit liv. De fleste religioner har ingen god forklaring på, hvordan det kan være, at der findes mennesker, der ikke ønsker Gud i deres liv, men i den vediske version forklares dette i detaljer. Ifølge den vediske filosofi er Gud den Højeste Nyder, og sjælen (dvs. du og jer) er beregnet til Hans nydelse. Men hvis sjælen nærer ønske om at efterligne Gud og blive uafhængige nydere af verden, giver Krishna dem den materielle verden som deres aktivitets felt.

På den måde er vi alle faldne sjæle, hvadenten vi kalder os buddhister, kristne, hinduer, ateister eller hvad som helst. Vi er faldet ned til den materielle verden for at spille nydere og herskere. Hvis vi rent faktisk kendte sandheden – at Krishna er den eneste nyder og hersker – så ville vi ikke kunne udleve illusionen om at være uafhængige nydere og herskere. Så Krishna holder barmhjertigt de faldne sjæle hen i uvidenhed. Det er ud af respekt for den vildledte sjæls ønsker, at Krishna holder sig væk fra ham. Når en nidkær ateist har en stærk overbevisning om, at der ingen Gud er, så er det Krishna der sidder som Oversjælen i hans hjerte og gør ateistens overbevisning stærk.

Krishna siger:

Jeg befinder Mig i alles hjerter som Oversjælen. Så snart nogen ønsker at tilbede en eller anden halvgud (eller at være ateist), er det Mig, der gør hans tro stærk,så han hengive sig til den særlige deitet. (Bg. 7.21)

Så den eneste måde, en falden sjæl nogensinde igen kan gøre sig håb om at se Gud, er ved at bede Ham om det. Så længe det grundliggende ønske er der om ikke at ville have noget med Gud at gøre, så vil Krishna holde sig langt væk fra denne sjæl, og Han vil give sjælen et hav af undskyldninger for ikke at tro på Ham. Så når ateister efterlyser beviser på Gud, er det således intet andet end løgn og plat. Der er intet en nidkær ateist ønsker sig mindre end bevis på Gud. Bevis på Gud er det sidste en ateist ønsker.

Enhver der ønsker at kende Gud hinsides tvivl vil selvfølgelig gøre hvad det end skal være for at afstedkomme dette. Det første, der kræves for at se Gud, er, at man opgiver sin ateistiske mentalitet og udvikler et ægte ønske om at se Gud. Hvis man ønsker at se Gud, vil man gøre det, der skal til, det er klart.

Krishna siger:

Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. (Bg. 7.1)

Hvorfor tillader Gud lidelse i verden?

Written by admin. Posted in Artikler

En indvendig, man ofte hører fra ateister, er, at en almægtig Gud aldrig ville have skabt en verden, der er fuld af lidelse og elendighed.

Sagen er, at der allerede eksisterer en perfekt verden uden lidelse. Det er den åndelige verden, hvor Krishna leger sammen med sine hengivne i evig viden og lyksalighed. Den materielle verden er et fængsel for de rebelske sjæle, der har vendt sig bort fra Krishna. Det er samtidigt en verden, hvor de rebelske sjæle kan forsøge at imitere Krishnas position som den højeste nyder og højeste hersker. Men så må de også selv tage ansvar for de handlinger, de udfører.

Så Gud har lavet en perfekt verden. Grunden til, at den materielle verden er et sted fuld af lidelse, er fordi, hvis den ikke var det, ville ingen få øjnene op for, at det måske var en ide at vende tilbage til Krishna. Eftersom Krishna er kærlig og venlig og ønsker at udveksle kærlighed med sine dele, vil Han gerne have, at de kommer tilbage til Ham. Den materielle verden er derfor et fængsel for de faldne sjæle, der er beregnet til at irettesætte dem.

På den anden side vil Han heller ikke tvinge sig selv på dem, der ikke ønsker at have noget med Ham at gøre. Men som sagt, hvis vi er trætte af lidelsen i den materielle verden, kan vo jo bare vende tilbage til Krishna, eller i det mindste lære at opføre os ordenligt, så vi ikke lider så meget. En ting, vi kan være helt stensikre på, er, at hvis vi lider i denne verden, har vi kun os selv at takke. Men det er typisk for materialister – de vi gerne tage æren for alt det gode i verden, men det dårlige skylder de på Gud.

Det er jo så himmelråbende åndsvagt at anvende det faktum, at der er lidelse i verden, til at benægte en almægtig, kærlig Gud. Man kunne med lige så megen logik hævde at det faktum, at der er kærlighed og skønhed til i verden, betyder, at der er en god og kærlig Gud.

Som ateist er man helt afskåret fra at kunne definere noget som helst. Det eneste, de har som reference punkt, er den ide om kærlighed, de er blevet inpodet med af den kultur, de er produkter af, eller de fabrikerer deres helt egne opfattelser af kærlighed. Men det har ikke nødvendigvis noget med virkelig kærlighed at gøre. Hvis der ingen Gud er til at definere tingene for os, bliver begreber og ting intet andet end det, vi gør dem til. Man kan have sin mening om, hvad kærlighed er, men andre kan have en hel anden mening. Som ateist er man således dømt til relativitetens verden. Ikke desto mindre har de meget travlt med at forsøge at stadfæste deres spekulative ideer om verden som absolutte, ophøjede, uangribelige sandheder.

Krishna siger:

Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)

Krishnabevidsthed mere end religion

Written by admin. Posted in Artikler

Hvis man vil forstå en ting eller et emne tilbunds, er man nødt til at forstå essensen af denne ting. Essensen eller den inderste uadskillelige kvalitet af et element eller objekt kaldes på sanskrit for dharma. Dharma er den iboende kvalitet i en ting, der gør en ting til det, den er; det, der ikke kan adskilles fra tingen. Dharma er med andre ord det, der giver tingen mening. Salts dharma eller meningen med salt er at være salt, En stens dharma, eller meningen med en sten, er at være hård; vands dharma, eller meningen med vand er at være vådt, ilds dharma er lys og hede, sukkers dharma er sødme osv. Disse er alle iboende kendetegn, der karakteriserer et element – det, der er meningen med elementet. Ild giver ingen mening, hvis den ikke brænder og udsender lys, honning giver ingen mening, hvis den ikke er sød. Det er ret indlysende.

Man kunne da spørge om, hvad er sjælens eller livs dharma? Hvad er meningen med sjælens eksistens? Hvad er det, der gør et levende væsen til et levende væsen og som ikke kan adskilles fra det levende væsen? Svaret, Vedaerne giver os, er tjeneste. Tjeneste eller det ‘at tjene’ er den iboende egenskab, der ikke kan adskilles fra sjælen. Sjælen eller livsgnisten, der er en evig del af Guds bevidsthed, er simpelthen beregnet til at tjene Krishna. I sin betingede tilstand, hvor sjælen lever adskilt fra Krishna, kommer tjenesten til udtryk på alle mulig andre måder, men den tjenende tendens skinner uværgerligt igennem. Vi er alle nødt til at tjene nogen eller noget.

Som forældrer tjener vi vore børn, vi tjener samfundet ved at betale skat, vi tjener vor arbejdsgiver, vi tjener vores partner. Læg mærke til at tjeneste næsten er synonymt med kærlighed. Det er i hvert fald et integreret aspekt af kærlighed, for uden tjeneste er der ingen kærlighed. Uden tjeneste er kærlighed bare tom snak eller i bedste fald fine ord, det som poeter skriver om. En mand siger måske, han elsker sin kvinde, men hvis han aldrig gør noget for hende, hvis han aldrig viser sin kærlighed ved fx. at købe hende en buket blomster, hvad er så værdien af hans kærlighed? Hvis en kvinde siger, hun elsker sin mand, er hun også ivrig efter at behage og tjene ham. Hun laver hans ynglingsretter osv. Vi tjener med andre ord den, vi elsker. Denne trang til at tjene, er så stærk, at selv mennesker, der ingen har at elske og tjene, fx. ensomme mennesker eller gamle mennesker, der har mistet deres pårørende, ofte får fat i en kanariefugl eller en lille hund, de kan tjene.

De tjener fuglen ved at skifte sand i dens bur, give den frisk vand og mad, eller de lufter deres hund og samler dens efterladenskaber op i en plasticpose, og bruger halvdelen af deres pension på dyrlægeregninger. Dette er altsammen symptomer på den kærlighedsfulde tjeneste, der altid er manifesteret i det levende væsen. Selv hos dyr finder vi denne tendens manifesteret omend mere indskrænket. Og selv hos folk, der påstår, de ingen tjener, at de vil blæse på alt og alle, at de kun tænker på sig selv, og at de intet behov har for at elske nogen som helst, finder vi, at de stadig tjener. De tjener fx. deres krops behov og drifter ved at spise, sove, parre sig og forsvare sig – de er tvunget til det. Eller de tjener sindets krav på ære og anseelse. Under alle omstændigheder tjener vi. 

Når vi taler om tjeneste eller dharma i forbindelse med menneskeligt liv, bliver dharma ofte oversat med ordet religion, fordi religion anses for essensen af menneskeligt liv, men religion kan ændre sig. En kristen kan blive ateist og omvendt, en hindu kan ændre sig og blive muslim osv. Tro kan med andre ord forandre sig, og derfor beskriver tro eller religion kun den midlertidige dharma, vi følger som mennesker. Den beskriver ikke den evige dharma eller den tjeneste, der er evig.

En bedre oversættelse af dharma finder vi i ordet pligt. Pligter er uløseligt forbundet med menneskeligt liv. Men vi har ikke de samme pligter. Vi har forskellige pligter i forholdt til den krop, vi befinder os i. I Vedaerne er der således beskrevet forskellige former for dharma alt efter hvilken krop, vi befinder os i. Der er dharma for kvinder, for mænd, for børn, for gamle, og for de forskellige mennesketyper og samfundsklasser. 

Så der er to former for dharma eller eller typer af pligt forbundet med menneskeligt liv. Der er den dharma, vi har i forhold til vores krop, religion og kultur, og så er der den dharma, vi har som sjæl, dvs. den dharma, vi har i vor befriede tilstand. I det første tilfælde er den dharma, der er forbundet med kroppen, midlertidig, eftersom kroppen er midlertidig. Og den dharma, der er i forbindelse med sjælen, er evig, eftersom sjælen er evig, men I begge tilfælde er der tale om tjeneste, for tjeneste er, som Vedaerne påviser, den inderste essens ved vores eksistens. På den kropslige platform kommer denne tjeneste som sagt til udtryk på utallige måder. Her skelnes der igen mellem de pligter, vi er blevet givet af Gud, skrifterne og de hellige læremestre (dvs. de pligter vi er blevet ordineret af vores religion), og de pligter vi fabrikerer selv. Her udtaler Bhagavad Gita tydeligt, at hvis man lader hånt om at udføre den dharma, der i skrifterne er angivet for menneskeligt liv, og i stedet handler lunefuldt ved at fabrikere sine egne regler og foreskrifter, skal man ikke regne med at blive lykkelig hverken i dette eller det næste liv. 

Hvis man følger sin dharma som menneske, leder det til lykke og velfærd i livet, og man vil gradvist blive promoteret til mere avancerede former for liv på de højere planetsystemer. Dvs. man kan blive til en halvgud, en siddha eller opnå andre former for ophøjet liv i det universelle heraki. Hvis man bryder med sin dharma (de foreskrevne pligter), og nægter at udføre de pligter, man forventes at udføre som menneske, vil man ikke alene skabe en helvedsagtig eksistens i dette liv både individuelt og kollektivt, men, hvis man insisterer på at vedblive at bryde den naturlige balance, vil man gradvist synke ned til de mest degraderede former for liv.

Essensen af alt liv er således tjeneste. Generelt kan man sige, at tjenesten kommer til udtryk gennem udførelsen af vore pligter, og alt efter vor status i livet – køn, alder, position, kultur osv. – har vi forskellige pligter at udføre. Disse pligter er yderst set blevet givet os af Gud, som de er foreskrevet i de forskellige religioner, så vi kan leve i harmoni i den materielle verden og gøre fremskridt i lykke og velfærd.

Men ud over den dharma, vi har som menneske, dvs. de forskellige pligter vi må udføre, og som vi desuden er nødt til at udføre, hvis vi vil gøre os håb om at leve en god eksistens i samklang med naturen liv efter liv, har vi som sjæl en evig dharma, der er konstant, og det er vores tjeneste til Krishna. I Vedaerne siges det, at sjælens oprindelige position er at være Krishnas evige tjener. Denne tjeneste udføres i sjælens befriede tilstand, efter at sjælen er blevet fritaget for nødvendigheden af at eksistere i et fysisk legeme, og den kommer til udtryk, ved at sjælen hengiver sig til Radha-Krishnas nydelse. Når det levende væsen ikke længere har ønsker om at nyde selviskt, dvs. når den ikke længere har lyst til at nyde uafhængigt af Krishna, tjener sjælen Krishna ved ubetinget at lade han sig nyde af Ham. Sjælen viser sin kærlighed til Krishna ved at tjene Ham.

Ved at tjene Krishna erfarer sjælen den højeste kærlighed, der er uden sorg og længsler og desuden uden ophør. Denne kærlighed til Krishna kan erfares, endnu mens sjælen befinder sig i en fysisk krop. Sjælens oprindelige kvaliteter af evighed, viden og glæde kan kultiveres allerede i dette liv. Man behøver ikke vente på at forlade sin krop. Metoden, til at lukke op for personens oprindelige kvalitet, den evige tjeneste til Krishna, der bor i hjertet på alle levende væsener, er simpelthen at påkalde den, at inderligt bede Krishna om den, og det gør man ved at recitere eller meditere på Hans navn, som i Hare Krishna mantraet:

Hare Krishna Hare Krishna Krishna Krishna Hare Hare, Hare Rama Hare Rama Rama Rama Hare Hare.

Ved at meditere på Krishnas navn, engagerer man sig i sin evige dharma, sin evige tjeneste til Krishna, og ens liv vil uden tvivl blive ophøjet. Dette er en sandhed, der kan erfares af enhver på tværs af alle trosforhold og kulturelle skel. Det er ikke engang et spørgsmål om at opgive dette eller hint eller på anden måde lægge sit liv om, man behøver blot at føje Krishna til sit liv. Det eneste, man behøver at gøre, er, at føje Krishna til det, man ellers går og laver, hvilket man som sagt kan gøre ved blot at recitere Hans navn, så vil ens eksistens gradvist blive renset, og man vil opnå den naturlige glæde, vi alle længes efter – som er det virkelige mål med selvrealisation og desuden det endelige mål i tilværelsen.

Gratis vegetarisk mad uddeling

Hver lørdag servere vi gratis vegetar mad ud i København eller andre byer i Danmark

vegeteriansaturday

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

søg

Copyright- ISKCON Denmark