Hvad er Hinduisme?

Hvad er hinduisme?

For alle der har lyst til at lære mere om de hinduistiske begreber og traditioner, tilbyder det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed (ISKCON) foredrag på folkeskoler, videregående uddannelser, højskoler, universiteter og andre højere læreanstalter. Vi tilbyder standardforedrag, der tilpasses publikums alder og forudsætninger. Det er naturligvis også muligt at få skræddersyet et foredrag, så det kommer til at passe ind i et specifikt undervisningsforløb. Vil man gerne se den vediske tradition i praksis, kan man kombinere foredraget med et besøg i ISKCON Danmarks tempel i Vanløse, København. Se udtalelser fra lærere og elevernedenfor.Hvad er Hinduisme?
Hinduisme er en fællesbetegnelse for den mangfoldighed af religiøse retninger, der tager udgangspunkt i de vediske skrifter fra Indien. De vediske skrifter har i mange århundreder fascineret lærde fra Vesten pga. deres esoteriske og dybdegående forklaringer af både de åndelige og materielle sider af tilværelsen. De vediske skrifter afslører en gammel civilisation med dyb indsigt i emner som religion, filosofi, politik, matematik, arkitektur, astronomi og psykologi.

Hinduisme i Vesten
I Vesten er flere begyndt at lade sig inspirere af hinduistiske begreber som yoga, karma, dharma, brahman, samsara, atman og moksha, og mange integrerer efterhånden begreberne i deres egen religiøse praksis. Dette ses specielt i New Age-kulturen, der er kendt for at lade sig inspirere af mange forskellige religiøse retningers begreber og traditioner, og som tilpasser disse til den moderne vestlige kultur og livsstil. Den stigende interesse for den hinduistiske begrebsverden mærkes også i Det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed i form af større efterspørgsel på foredrag om vedisk religion og kultur. En forespørgsel vi med dette tilbud forsøger at imødekomme.

Det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed
I 1965 rejste en indisk lærermester ved navn A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada til USA. På 12 år lykkedes det ham at udbrede kendskabet til vedisk religion til hver eneste større by i hele verden, han dannede et internationalt samfund (ISKCON, kendt som Hare Krishna-bevægelsen) med tusinder af tilhængere og etablerede templer i alle dele af verden. Han skrev og udgav endvidere 88 bøger på de 12 år, han tilbragte i Vesten, inden sin død i 1977. Han gav tillige tusinder af foredrag, hvorved han vandt agtelse blandt mange fremstående lærde og ledende skikkelser, der højt værdsatte hans bidrag til filosofi, kultur og religion. I Danmark blev ISKCON officielt anerkendt som trossamfund i 1997.

Foredrag om Hinduisme
For nærmere oplysninger og booking af foredrag rettes henvendelse til: ISKCON Danmark, Skjulhøj Allé 44, 2720 Vanløse. Tlf. 48 28 64 46. Email:iskcon.denmark@pamho.net. For Århus og Jylland, skriv til ISKCON i Århus påforedrag@iskcon.dk.

Links
DR-TRO’s tema om Hinduisme/Hare Krishna
“Hinduisme” i Gyldendals skolebogsserie “Troens Verden”
Om begrebet “hinduisme” af Hrdayananda Goswami, Ph.D.

Respons fra Lærere og Elever
“Fedt at I spillede og sang i starten. Ham der snakkede tog sin religion meget alvorligt – det var dejligt. Han var god til at svare, snakke med folk. God idé med at spise hos jer – det var hyggeligt. Alt i alt en meget positiv oplevelse.” (Elever fra Fåborg Gymnasium)

“Jeg besøgte Hare Krishna i april sammen med en gruppe højskoleelever. Det var en meget lærerig oplevelse, dels fordi man fik indblik i tankerne bag det daglige liv i klostret, dels fordi man fik bekræftet, at man sagtens kan snakke og grine sammen selvom man lever vidt forskellige liv. Besøget understregede overfor eleverne at man ikke altid skal tro på, hvad man læser i aviserne, men at man hellere skal få sat et ansigt på religionen.” (Martin Jørgensen, højskolelærer, Grundtvigs Højskole Frederiksborg, Hillerød)

“Besøget var meget gæstfrit, vi blev vist rundt i hele templet og tror næsten alle nød det. Sangene var lidt anderledes, men underholdene! Hvis jeg skal være ærlig, kan jeg dem stadig. Det var alt sammen meget sjovt, og jeg tror vi alle har fået meget mere respekt for Hare Krishna. Mange varme hilsner fra os på Alsønderup Skole!” (Elever fra Alsønderup Skole)

“Det var meget gedigne svar på elevernes spørgsmål. De blev forstået, og sproget var klart og præcist. Svarene tydede på en solid baggrundsviden.” (Gitte Ladegaard, underviser på Fåborg Gymnasium)

”Besøget hos munkene i Hare Krishna templet var både for børn og voksne en stor, lærerig og glædelig oplevelse. Deres venlighed, åbenhed og interesse for nysgerrige børn var oprigtigt følt, og alle børns spørgsmål blev taget meget seriøst med interessante og fyldestgørende svar. Der blev givet et meget fint indblik i den hinduistiske religion og dagligdagen for en Hare Krishna munk. Meget spændende var det at blive indviet i forskellige ritualer, lige fra sang af mantras til udsmykning af ansigtet, og andre som børnene selv fik lov at udføre. Desuden var de vegetariske retter, der blev anrettet til frokost, himmelske! Vi havde nogle dejlige timer sammen i deres selskab, og der blev givet god tid til både samtale og udførelse af ritualer. Templet var fyldt med varme og kærlighed. Vi følte os meget velkomne. Kærlige hilsner fra lærere og børn fra 3. Til 6. Klasse på Livets Skole i Vanløse.”

Hvad er Hinduisme?Ananta Sri2017-12-29T11:26:32+00:00

Hvad betyder ‘Hare Krishna’?

A. C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada i Thompkins Square Park, New York 1966

A. C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada’s forklaring af Hare Krishna Mantra:

At fremsige denne transcendentale lyd – Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare – er den sublime metode til at genoplive vor Krishna-bevidsthed. Som levende åndelige sjæle er vi alle oprindeligt Krishna-bevidste væsener, men på grund af vor omgang med materie i umindelige tider, er vor bevidsthed nu forurenet af den materielle atmosfære.

I denne forurenede livsopfattelse, forsøger vi alle at udnytte den materielle naturs rigdomme, men i virkeligheden bliver vi mere og mere indfiltrede i hendes (naturens) indviklede beskaffenhed. Denne illusion kaldes “Maya”, eller den hårde kamp for tilværelsen imod naturens strenge love. Denne illusoriske kamp mod den materielle natur kan straks bringes til ophør, ved genoplivelse af vor Krishna-bevidsthed.

Krishna-bevidsthed er ikke en kunstigt påtvunget sindstilstand. Tværtimod er den sjælens oprindelige natur. Ved at høre den transcendentale lyd, genoplives denne bevidsthed. Det er processen der anbefales for denne tidsalder af de vediske autoriteter. Man kan faktisk erfare at recitation af maha-mantra’et (Hare Krishna) bringer en umiddelbar følelse af transcendental ekstase fra den åndelige dimension. Når man til fulde har opnået den åndelige erkendelses niveau, hindsides sansernes, sindets og intellektets stadier, befinder man sig på det transcendentale plan.

Denne recitation, Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare / Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare, udspiller sig direkte på det åndelige plan, hindsides alle lavere bevidsthedstilstande, nemlig sanselige, mentale og intellektuelle. Det er ikke nødvendigt at forstå mantraets sprog. Ej heller er mental spekulation eller intellektuel tilpasning påkrævet for at recitere dette maha- mantra. Da det automatisk udspringer fra det åndelige plan, kan alle og enhver, endda uden nogen tidligere erfaring, tage del i denne transcendentale lyd og danse i ekstase.

Man kan observere dette i praksis. Selv et barn kan deltage i recitationen, ja, selv en hund kan deltage. Mantra’et bør høres fra en ren Krishna-hengivens mund, for at man kan opnå umiddelbar virkning. Man bør i så høj grad som muligt, undgå mantra’et fra “ikke-hengivnes” munde, på samme måde som man undgår mælk, der er blevet giftig ved berøring af en slanges mund.

Ordet “Hara” er en tiltaleform for Herrens energi”. Ordene “Rama” og “Krishna” er begge tiltaleformer for Gud Selv og de betyder “den højeste evige lykke”. Hara er Herrens højeste nydelseskraft. Når denne kraft omtales som “Haré”, hjælper den os til at nærme os den Højeste Herre.

Den materielle energi, Maya, er en af Herrens mangfoldige energier, ligesom vi selv er Herrens marginale energi. De levende væsener beskrives som højere energi, end den fysiske. Når denne højere energi kommer i berøring med den lavere energi, opstår en uforenelig situation. Men når den højere marginale energi kommer i kontakt med den åndelige energi, “Hara”, opstår den lykkelige, normale tilstand for det levende væsen.

De tre ord, “Hara”, “Krishna” og “Rama”, er maha-mantraets transcendentale frø. Sangen eller recitationen er en åndelig påkaldelse af Herren og Hans indre kraft, “Hara”, til beskyttelse af den betingede sjæl. Sangen er nøjagtig ligesom når et barn græder efter sin mor. Moder “Hara” hjælper os at nå den Højeste Fader “Hari” eller “Krishna” og Herren åbenbarer Sig Selv for en sådan oprigtig hengiven.

I denne tidsalder er der ingen metode til åndelig erkendelse, der er så kraftfuld som sangen af maha-mantret, Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare / Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare.

Mahamantraet

Hvad betyder ‘Hare Krishna’?Ananta Sri2017-12-29T11:26:37+00:00

Om Vedaerne

Vedaernes lære

Det følgende foredrag af Hans Gudommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada blev holdt den 6. oktober 1969 i Conway Hall, London. Her fortæller Srila Prabhupada, hvorfor moderne filosofi og videnskab med deres erkendelsesmæssige metoder aldrig vil kunne komme til perfekt viden, men at virkelig viden kun kan opnås via bhakti-yoga-videnskaben, som Gud åbenbarer den i Vedaerne.

Mine damer og herrer, emnet for i dag er Vedaernes lære. Hvad er Vedaerne? Sanskritordet veda kan fortolkes på forskellige måder, men betydningen er til syvende og sidst den samme. Veda betyder “viden”. En hvilken som helst type af viden, man godtager, er veda, for Vedaernes lære er den oprindelige kundskab. I den betingede tilstand er vor kundskab på mange måder mangelfuld. Forskellen på en betinget sjæl og en befriet sjæl er, at en betinget sjæl er underlagt fire fejl og mangler. Den første er, at han uvægerligt begår fejltagelser.

I vort land blev for eksempel Mahatma Gandhi anset for at være en stor personlighed, men han begik ikke desto mindre mange fejl. Ved slutningen af sit liv advarede hans sekretær ham, “Mahatma Gandhi, tag ikke til mødet i New Delhi. Nogle venner har fortalt mig, at der er fare på færde.” Men han lyttede ikke efter. Han insisterede på at tage af sted, og resultatet var, at han blev dræbt. Selv store personligheder som Mahatma Gandhi eller præsident Kennedy — der er så mange af dem — begår fejl. Det er menneskeligt at fejle. Dette er blot én af den betingede sjæls mangler.

En anden ufuldkommenhed er, at man er under illusion. Illusion vil sige at anse noget for virkeligt, som ikke er det. Dette kaldes for maya. Maya betyder “det, som ikke er”. Fx anser alle kroppen for at være identisk med selvet. Hvis jeg spørger en af jer, hvem vedkommende er, vil han sige, “Jeg er John, jeg er en rig mand. Jeg er dit, og jeg er dat.” Dette er altsammen kropslig identifikation. I virkelighededen er vi ikke denne krop. At tro dette, er en illusion.

Den tredje fejl er tilbøjeligheden til at bedrage. Alle har en tilbøjelighed til at snyde andre. Selv om en person er den største tåbe, udgiver han sig ofte for at være meget intelligent. Til trods for at han som allerede påpeget lever i illusion, og begår fejltagelser, fremsætter han sine teorier, som om de var fakta. Men han kender ikke engang sig selv. Selv om han er ufuldkommen, skriver han bøger om filosofi. Dette er den betingede sjæls sygdom. Det er bedrageri.

Den sidste mangel er, at vi har ufuldkomne sanser. Vi er meget stolte af vores øjne. Det hænder ofte, at nogen udfordrer mig: “Kan du vise mig Gud?” Men har vi de øjne, der skal til for at se Gud? Vi vil aldrig kunne se Ham, hvis vi ikke har øjnene til det. Hvis der fx lige nu blev mørkt i rummet, ville vi ikke engang kunne se vore egne hænder. Så hvad kan vi se? Vi kan derfor ikke forvente at modtage perfekt viden (veda) ved hjælp af disse ufuldkomne sanser. Med alle disse brister kan vi i vort betingede liv ikke give fuldkommen kundskab til nogen; ej heller er vi selv fuldkomne. Derfor accepterer vi Vedaerne, som de er.

Nogle vil måske være tilbøjelige til at kalde Vedaerne hinduistiske, men ordet “hindu” findes ikke i Vedaerne. Det er en udefra kommende betegnelse. Vi er ikke hinduer. Den virkelige betegnelse for det, vi følger, er varnasrama. Varnasrama hentyder til dem, der følger Vedaerne, og som anerkender samfundets inddeling i otte varnaer ogasramaer. Der er fire sociale og fire åndelige grupperinger, som under et kaldes varnasrama. I Bhagavad-gita

[4.13] siges det, “Disse inddelinger findes i et hvert samfund, for de er skabt af Gud.” De sociale grupperinger er brahmana, ksatriya, vaisya og sudra.

Brahmana henviser til den mest intelligente klasse af mennesker; de, som ved, hvad Brahman — den Absolutte Sandhed — er. Ksatriyaerne, den administrerende gruppe, er den næste klasse af intelligente mennesker. Derefter kommer vaisyaerne, handelsklassen. Disse naturlige klassificeringer findes overalt. Det er et vedisk princip, og det forlader vi os på . De vediske principper bør acceteres som aksiomatiske sandheder, for der kan ikke forekomme fejl i dem. Virkelig accept indebærer denne forståelse. I Indien anses for eksemel komøg for rent, selv om komøg er et dyrs afføring.

Et sted i Vedaerne siges det, at hvis man rører ved afføring, skal man straks tage et bad. Men et andet sted står der, at en kos afføring er ren. Hvis man smører komøg på et urent sted, bliver stedet rent. Vor sunde fornuft vil indvende, at dette er en modsigelse. Set fra en sædvanlig synsvinkel er det faktisk selvmodsigende. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at kogødning er rent. I Calcutta blev komøg analyseret af en fremstående videnskabsmand og læge, som påviste, at det har alle antisetiske egenskaber.

Hvis i Indien en person siger til en anden, “Jeg forlanger du skal gøre det,” vil den anden spørge, “Hvad snakker du om? Er det en vedisk forskrift, eller forventer du, jeg bare skal gøre, hvad du siger uden indvendinger?” Vediske forskrifter bør ikke underlægges fortolkninger. Yderst set vil man, hvis man omhyggeligt studerer disse forskrifter, finde ud af, de alle er korrekte.

Vedaerne er ikke menneskelig viden. Vedisk kundskab kommer fra den åndelige verden, fra Herren Krishna. Et andet navn for Veda’erne er sruti. Sruti henviser til den viden, som modtages gennem at høre. Det er ikke eksperimental viden. Sruti anses for at være som en moder. Vi modtager megen viden fra vores mor.

Hvis man for eksemel vil vide, hvem ens far er, hvem kan da bedst give en svaret? Ens mor. Hvis moderen siger, “Her er din far,” kan man blive nødt til at godtage det. Det er ikke muligt at finde sin far ved hjæl af eksperimenter. Hvis man ønsker at indhente kundskab om noget, der ligger udenfor ens erfaring, eller eksperimentelle viden; det som er hinsides opfattelsen af vore sanser, bliver man tilsvarende måde nødt til at godtage Veda’erne. Det kommer helt enkelt ikke på tale at ekserimentere. Ekserimentet er allerede blevet udført. Det er allerede afgjort. Man er simelthen nødt til at acceptere moderens fremstilling som sandhed. Det er den eneste måde at stadfæste sin fars identitet på.

Veda’erne betragtes som moderen, og Brahma kaldes bedstefaderen eller stamfaderen, for han var den første til at blive oplært i vedisk kundskab. I begyndelsen var Brahma det første levende væsen. Han modtog denne vediske viden, og videregav den til Narada og andre disciple og sønner, og de i sin tur gav den til deres disciple. Således nedstiger den vediske kundskab gennem discipelrækken. Det bekræftes også i Bhagavad-gita, at den vediske kundskab kun kan modtages denne måde.

Hvis man foretager eksperimenter, vil man komme til de samme konklusioner, men for at spare tid må man simpelthen acceptere de vediske udsagn som de er. Hvis man vil vide, hvem ens far er, og man anerkender sin mor som autoritet, kan man godtage det, hun siger, uden diskussion. Der findes tre slags bevisførelse: pratyaksa, anumanaog sabda. Pratyaksa betyder “direkte bevis gennem sanserne”. Emirisk bevis er ikke fyldestgørende, for vore sanser er ikke perfekte. Vi ser solen til dagligt, og for os ser den ud som en lille rund skive. I virkeligheden er den langt, langt større end mange planeter.

Hvilken værdi har vort syn i den forbindelse? Derfor, for at kunne lære noget om solen, er vi nødt til at læse bøger. Så direkte opfattelse kan ikke lede til perfekt kundskab.

Dernæst er der anumana, induktiv viden: “Måske forholder det sig således” — man fremsætter hypoteser. Darwins teori siger for eksemel, at det godt kan være det forholdt sig således, eller måske forholder det sig på en anden måde. Det er ikke videnskab. Det er blot et forslag eller en idé, og heller ikke det er fuldkomment. Hvis man imidlertid modtager kundskab fra autoritative kilder, er den perfekt. Hvis man får en programoversigt fra radiostationens autoriteter, kan den godtages. Man afviser den ikke, og man behøver heller ikke at eksperimentere sig frem, for man har allerede modtaget kundskaben fra autoritative kilder.

Vedisk viden kaldes sabda-pramana. Et anden betegnelse er sruti.Sruti betyder, at denne kundskab helt enkelt skal modtages gennem at lytte. Vedaerne forklarer, at vi er nødt til at lytte til en autoritet for at kunne forst transcendental viden. Transcendental viden er kundskab, der kommer fra et sted hinsides dette univers. Indenfor dette univers findes der materiel viden, og viden om hvad der findes udenfor dette univers, kaldes transcendental kundskab. Vi kan ikke engang nå til universets grænse, så hvordan kan vi gøre os håb om at rejse til den åndelige verden?

Det er således umuligt at erhverve sig fuld viden ved egen hjælp.

Der findes en åndelig verden, en anden natur, som er hinsides det manifesterede og det umanifesterede. Men hvordan kan vi vide, at der eksisterer en sfære, hvor planeterne og indbyggerne er evige? Kundskaben findes, men hvordan kan man eksperimentere sig frem til den? Det er ikke muligt. Derfor må vi søge vejledning i Vedaerne. Dette kaldes vedisk viden. I vor Krishnabevidstheds-bevægelse modtager vi viden fra den højeste autoritet, Krishna. Krishna anerkendes af alle klasser af mennesker som den højeste autoritet.

Her taler jeg først og fremmest omåde to klasser af transcendentalister. En gruppe af transcendentalister kaldes for upersonalister, eller mayavadier. De går også under betegnelsenvedantister, og ledes af Sankaracarya. Den anden klasse af transcendentalister kaldes vaisnavaer og indbefatter personer som Ramanujacarya, Madhvacarya og Visnusvami. Både Sankara-samradayaen og vaisnava-samradayaen anerkender Krishna som Guddommens Højeste Personlighed. Sankaracarya regnes for en upersonlighedsfilosof, som forkyndte upersonalisme, dvs. læren om den upersonlige Brahman, men faktum er, at han i virkeligheden var en personalist.

I sin kommentar til Bhagavad-gita skrev han, “Narayana, Guddommens Højeste Personlighed, er hinsides denne kosmiske manifestation.” Og han bekræftede,”Denne Guddommens Højeste Personlighed, Narayana, er Krishna. Han er kommet som Devakis og Vasudevas søn.” Her nævnte han specielt navnene på Hans far og mor. Så Krishna anerkendes som Guddommens Højeste Personlighed af alle transcendentalister. Derom hersker der ingen tvivl.

I Krishnabevidsthed får vi vores viden fra Bhagavad-gita, som kommer direkte fra Krishna. Vi har udgivet Bhagavad-gita Som Den Er, eftersom vi acceterer Krishnas ord uden fortolkning. Dette er vedisk viden. Eftersom den vediske viden er ren, godtager vi den som den er. Vi acceterer alt, hvad Krishna siger. Det er hvad Krishnabevidsthed indebærer. Denne fremgangsmåde er meget tidsbesparende. Hvis man nærmer sig den rigtige autoritet eller kilde til viden, sparer man en masse tid. For eksemel er der to måder at erhverve sig kundskab på i den materielle verden: induktiv og deduktiv.

Ved hjæl af den deduktive metode kan man forstå , at mennesket er dødeligt. Min far siger, mennesket er dødeligt, min søster siger, mennesket er dødeligt, alle siger, mennesket er dødeligt — jeg behøver ikke foretage eksperimenter. Jeg godtager det som et faktum, at mennesket er dødeligt.

Hvis jeg vil efterforske, hvorvidt mennesket er dødeligt eller ej, ville jeg blive nødt til at studere hvert eneste menneske på jorden, hvilket kan foranledige mig til at tro, at der måske findes et udødeligt menneske; et som jeg blot ikke har set endnu. På den måde findes der ingen ende på min forskning. På sanskrit kaldes denne metode foraroha, den opstigende metode. Hvis man gennem sin personlige bestræbelser, ved hjæl af sine ufuldkomne sanser, ønsker at opnå kundskab, vil man aldrig nå frem til den rigtige konklusion. Det er simpelthen umuligt.

I Brahma-samhita siges det: prøv blot at rejse med sindets hastighed. Moderne flyvemaskiner kan flyve med over 3000 kilometer i timen, men hvad er det i sammenligning med sindets hastighed? Hvis man sidder hjemme hos sig selv og tænker på Indien, som er cirka 16000 kilometer væk, befinder man sig med det samme i Indien. Ens sind er rejst dertil. Så hurtigt er sindet.

Derfor siges det, “Hvis man rejser med denne hastighed i millioner af år, vil man stadigvæk ikke kunne nå frem til den åndelige verden.” Det er ikke muligt at nærme sig den åndelige verden den måde. Derfor foreskriver Vedaerne, at man bør nærme sig en ægte åndelig mester, en guru. Ordet “pligt” anvendes i den forbindelse. Det siges klart, “Man er helt enkelt forpligtiget til at søge vejledning hos en ægte åndelig mester.” Og hvad er en åndelig mesters kvalifikation? Han er en, som har forstået det vediske budskab ved at høre om det fra den rette kilde, og han skal i praksis være solidt forankret i Brahman. Disse to kvaliteter må han have. Ellers er han ikke ægte.

Denne Krishnabevidstheds-bevægelse er fuldstændigt autoriseret ifølge de vediskeprincipper. I Bhagavad-gita siger Krishna,”Det virkelige mål med vedisk forskning er at finde Krishna.” I Brahma-samhita siges det også, “Krishna, Govinda, har utallige former, men de er alle en og den samme.” De er ikke ligesom vore fejlbarlige former. Krishnas form er ufejlbarlig. Vores form har en begyndelse, men Hans form har ingen begyndelse. Den er ananta. Hans form — alle Hans mangfoldige former — har ingen ende. I min form sidder jeg fx her og ikke hjemme i min lejlighed. I sidder der og ikke i jeres lejligheder. Vi kan kun være et sted af gangen. Krishna kan imidlertid være overalt på samme tid.

Han kan sidde i Goloka Vrindavana, og samtidig være til stede overalt i alle universer, i hvert eneste atom — Han er altgennemtrængende. Han er den oprindelige, den ældste person; men når man kigger på et billede af Krishna, vil man se en ung mand femten eller tyve år. Man vil aldrig se en gammel mand. I har sikkert set billeder fra Bhagavad-gita af Krishna som vognstyrer. På det tidsunkt var Han over 100 år gammel. Selvom Han lignede en dreng, havde Han ikke desto mindre oldebørn.

Krishna, Gud, bliver aldrig gammel. Dette er Hans suveræne kraft. Selv hvis man ønsker at finde Krishna ved at studere den vediske litteratur, vil man blive forvirret. Det er måske nok muligt, men det er meget vanskeligt. Men det er meget nemt at lære Ham at kende fra Hans hengivne. Hans hengivne kan videregive Ham til andre: “Her er Han, tag Ham.” Så kraftfulde er Krishnas hengivne.

Orindelig var der kun én Veda, og det var ikke nødvendigt at læse den. Folk var så intelligente og havde så skarp hukommelse, at de kunne forstå ting ved blot at høre dem gang fra den åndelige mesters mund. De forstod straks den fulde betydning. Men for 5000 år siden nedskrev Vyasadeva Vedaerne specielt for folk i denne tidsalder, Kali-yuga. Han vidste, at folks livslængde med tiden ville blive drastiskt forkortet, de ville få en meget dårlig hukommelse, og deres intelligens ville blive svag. “Lad mig derfor kundgøre den vediske kundskab i skreven form.” Han opdelte Vedaerne i fire dele, Rig, Sama, Atharva og Yajur, og gav sine forskellige disciple ansvaret for at udbrede disse Vedaer.

Derefter tænkte han på de mindre intelligente mennesker-stri, sudraog dvija-bandhu. Han havde kvindeklassens og sudra-klassens (arbejderklassen) samt dvija-bandhuernes velfærd i sinde. Dvija-bandhu henviser til dem, som er født i højtstående familier, men som ikke besidder de fornødne egenskaber. En mand, som er født i enbrahmana-familie, men som ikke udviser brahminske kvaliteter, kaldes for dvija-bandhu. For disse personer skrev han Mahabharata, som kaldes Indiens Historie, samt de atten Puranaer. Disse er alle dele af den vediske litteratur: Puranaerne, Mahabharata, de fire Vedaer ogUpanisaderne. Upanisaderne er en del af Vedaerne.

Derefter sammenfattede Vyasadeva al vedisk kundskab i Vedanta-sutra, som er specielt beregnet for lærde mænd og filosoffer. Dette værk udgør den endelig konklusion på Vedaernes lære.

Vyasadeva skrev personligt Vedanta-sutra under sin åndelige mester Naradas vejledning, men på en eller anden måde var han stadig ikke tilfreds. Dette er i sig selv en lang historie, som beskrives i Srimad Bhagavatam. Vyasadeva var ikke tilfreds med sit værk selv efter at have nedskrevet mange Puranaer og Upanisader. Ikke engang efter at have skrevet Vedanta-sutra var han tilfreds. Da sagde hans åndelige mester Narada til ham, “Du burde uddybe Vedanta-sutra yderligere” Vedanta betyder “konklusionen på al viden”, og konklusionen på al viden er Krishna.

Krishna siger, at kundskaben om Ham findes overalt i Vedaerne. Her sigtes der til: Vedanta krtveda-vid eva caham. Krishna siger, “Det er Mig, der har udarbejdet Vedanta-sutra, og det er Mig, der kender Vedaerne.” Derfor er Krishna det endelige mål. Dette forklares i alle vaisnava-kommentarerne til Vedanta-filosofien.

Vi gaudiya-vaisnavaer har vor egen kommentar til Vedanta-filosofien. Den hedder Govinda-bhasya, og er skrevet af Baladeva Vidyabhusana. lignende måde findes der en kommentar af Ramanujacarya og af Madhvacarya. Sankaracaryas version er ikke den eneste kommentar. Der er mange Vedanta-kommentarer, men fordi vaisnavaerne ikke var de første til at komme med en Vedanta-kommentar, har nogen fået den fejlagtige opfattelse, at Sankaracaryas kommentar er den eneste.

I øvrigt skrev Vyasadeva selv den perfekte Vedanta-kommentar,Srimad-Bhagavatam. Srimad Bhagavatam begynder med indledningsstrofen fra Vedanta-sutra: janmady asya yatah — den absolutte sandhed er den kilde fra hvilken alting udspringer — og denne absolutte sandhed bliver forklaret fuldt ud i Srimad Bhagavatam. Vedanta-sutra antyder blot, hvad Brahman, den Absolutte Sandhed, er, nemlig altings udspring, men dette er en kort sammenfatning. I Srimad Bhagavatam gives der en mere detaljeret forklaring. Hvis alting kommer fra den Absolutte Sandhed, hvad er da naturen af denne Absolutte Sandhed? Det forklares som sagt i Srimad-Bhagavatam.

Den Absolutte Sandhed må nødvendigvis være bevidst, eftersom vi er bevidste. Han er selvoplyst og uafhængig (sva-rat). Vi udvikler vor bevidsthed og kundskab ved at modtage viden fra andre, men om Ham siges det, at han er selvoplyst. Vedanta-sutra er sammenfatningen af al vedisk kundskab, og i Srimad Bhagavatam bliver Vedanta-sutra forklaret af forfatteren selv. Derfor opfordrer vi dem, som virkelig ønsker vedisk viden, til at forstå denne kundskab udfra de forklaringer som gives i Srimad Bhagavatam og Bhagavad-gita.

Om VedaerneAnanta Sri2017-12-29T11:26:41+00:00

Vegetarisme

Vegetarisme: et middel til et højere mål

Oversættelse af “Vegetarianism: a means to a higher end” fra bogen

“The Hare Krishna book of VEGETARIAN COOKING”

af Adiraja dasa

Bemærk: tal i < klamme > henviser til referencelisten sidst i artiklen.

Ordet vegetar, opfundet af grundlæggerne af det engelske British Vegetarian Society i 1842, kommer fra det latinske ord vegetus som betyder sund, rask, frisk eller levende. Homo vegetus er således en fysisk og mentalt rask person. Den oprindelige betydning af ordet omfatter et balanceret filosofisk og moralsk livssyn, som går langt ud over dette, at holde en diæt på grøntsager og frugt.

De fleste vegetarer er mennesker som har indset, at for at arbejde frem imod et mere fredeligt samfund, er det nødvendigt at starte med sig selv. Det er derfor ikke overraskende at tusindvis af mennesker fra alle samfundslag, i deres søgen efter et bedre liv, bliver vegetarer. Dette er et vigtigt skridt hen imod et bedre samfund, og folk som tager dette skridt kan føle sig i godt selskab med store tænkere som Pythagoras, Sokrates, Leonardo da Vinci, Voltaire og Einstein, for bare at nævne nogle få. Lad os derfor se på nogle af de fordele som er forbundet med at blive vegetar.

HELBRED OG ERNÆRING.

Får man det bedre af at spise vegetarisk mad? Kan det forebygge sygdomme? Tilhængerne af vegetarisk kost har i årevis svaret ja på dette spørgsmål, selvom der tidligere ikke var megen støtte at hente hos videnskaben i disse spørgsmål. Den medicinske forskning har dog nu fundet beviser på sammenhængen mellem kødspisning, hjertesygdomme og kræft. Derfor ser man nu anderledes på vegetarkostens betydning. Siden 1960’erne har videnskaben haft mistanke om, at en kødbaseret kost er ansvarlig for udviklingen af åreforkalkning og hjertesygdomme. Så tidligt som i 1961 skrev Journal of the American Medical Association: “90-97% af alle hjertesygdomme kan forebygges ved at undgå animalsk føde.”

SUNDHED OG KOST.

< 1 > Sidenhen har indgående videnskabelige studier vist, at efter tobak og alkohol er kødspisning den vigtigste dødsårsag i Europa, USA og Australien.

< 2 > Det menneskelige legeme er ikke egnet til at indtage store mængder af animalsk fedt og kolesterol.

< 3 > En arbejdsgruppe, bestående af 214 læger fra 23 lande, som forskede i åreforkalkning, fandt i næsten total enighed frem til en sammenhæng mellem kost, kolesterol i blodårerne og hjerte/karsygdomme.

< 4 > Når man spiser mere kolesterol end kroppen har brug for – og det gør man som regel på en kødrig kost – bliver det overskydende kolesterol gradvist et større og større problem. Det sætter sig på indersiden af blodårerne, og forhindrer derved blodet i at nå frem til hjertet, hvilket kan medføre forhøjet blodtryk og slagtilfælde. På den anden side har undersøgelser, foretaget af forskere på universitet i Milano og Maggiore hospitalet, vist at vegetabilske proteiner kan holde kolesterol niveauet nede. I en rapport til det engelske medicinske tidsskrift The Lancet konkluderer D.C.R. Sirtori at folk med højt kolesterol-tal i forbindelse med hjertesygdomme “kan drage nytte af en kost, hvor proteinerne udelukkende stammer fra grøntsager.”

< 5 > OG HVORDAN MED KRÆFT? Forskning igennem de sidste tyve år har vist en entydig sammenhæng imellem kødspisning og kræft i bryst, livmoder, tyktarm og endetarm. Disse kræfttyper er yderst sjældne blandt Syvende-Dags-Hellige, japanere og indianere, men er almindelige blandt kødspisende befolkninger.

< 6 > En anden artikel i The Lancet anfører: “Mennesker fra områder med høj hyppighed af tyktarmskræft, er samtidig mennesker som spiser store mængder fedt og animalske proteiner, mens de som bor i områder med lav forekomst af sygdommen, hovedsagelig spiser vegetarisk mad med små mængder fedt og animalsk fedt.

< 7 > I værket Notes on the Causation of Cancer (Om årsagerne til kræft) skriver Rollo Russell: “Ud af en gruppe på 25 nationer som regelmæssigt spiser kød, havde de de 19 en høj kræfthyppighed og kun n havde lav hyppighed, mens der ingen fandtes med høj hyppighed i en anden gruppe på 35 nationer som spiser lidt eller intet kød.”

< 8 > Hvorfor er kødspisere mere udsatte for disse sygdomme? En forklaring som fremføres af biologer og ernæringseksperter er, at menneskets fordøjelseskanal simpelthen er uegnet til bearbejdning af kød. Kødspisende dyr har korte fordøjelseskanaler – tre gange længden af dyrets krop – som lader det hurtigt nedbrydelige, giftfremkladende kød, passere hurtigt igennem (og dermed ud af) kroppen. Planteføde er derimod langsomt nedbrydeligt, hvorfor vegetariske dyrs tarmsystem er mindst seks gange kroppens længde. Mennesket har samme lange tarmsystem som planteæderne, så hvis man derfor spiser kød, har giftstofferne tid til at overbelaste nyrerne, hvilket kan medføre gigt, ledbetændelse og i værste fald kræft. For at gøre ondt værre, bliver kødet tilsat kemikalier. Så snart et dyr er slagtet, begynder kødet at gå i forrådnelse og efter få dage ser det sygeligt grå-grønt ud. Kødindustrien maskerer denne misfarvning ved at tilsætte kødet nitrit, nitrat og andre konserveringsstoffer, hvilket giver kødet dets oprindelige røde farve. Men undersøgelser har vist, at mange af disse stoffer er kræftfremkaldende.

< 9 > Som en yderligere delikatesse, suppleres mange kreaturers foder med kemikalier. Gary og Steven Null påpeger i deres bog Poisons in your body ting som burde få enhver til at tænke sig om to gange, inden man køber en steg eller skinke: “Dyrene holdes i live og opfedes igennem et fortsat brug af beroligende stoffer, hormoner, antibiotika og 2.700 andre stoffer. Processen starter endnu inden dyret er født og fortsætter længe efter dets død. Til trods for at mange af disse stoffer er tilstede i kødet når man spiser det, kræver loven ikke at de angives på indpakningen.”

< 10 > Som en konsekvens af disse kendsgerninger, skrev the American National Academy og Science i en rapport om forholdene i 1983: “Man kan undgå mange kræfttyper ved at spise kød med mindre fedt og flere grøntsager og kornprodukter.”

< 11 > Men lige et øjeblik! Var mennesket ikke oprindelig kødspiser? Har vi slet ikke brug for animalske proteiner? Svaret på begge spørgsmål er NEJ! Selvom nogle historikere og antropologer hævder at mennesket historisk set er altædende, er vores anatomiske (kropslige) udstyr – tænder, kæber, og fordøjelseskanal – kun egnet til vegetabilsk føde. Som the American Dietetic Association skriver: “De fleste mennesker har i den overvejende del af menneskets historie levet af vegetarisk eller næsten vegetarisk føde.” Og en stor del af menneskeheden lever stadig på denne måde.

I de fleste industrialiserede lande er kærlighedsaffæren med kød mindre end hundrede år gammel. Det begyndte med kølevognen og det tyvende århundredes forbrugersamfund. Men selv i dette samfund har menneskets krop ikke kunnet tilpasse sig kødspisningen. Den svenske videnskabsmand Carl von Linné skriver i det syttende århundrede: “Når man sammenligner menneskets opbygning – indvendig såvel som udvendig – med andre dyr, kommer man til konklusionen at frugt og saftige grøntsager må være dets naturlige føde.” Tabellen på næste side sammenligner menneskets anatomi med kødædende og planteædende dyr.

PROTEIN.

Med hensyn til kostens indhold af protein har en af de ledende autoriteter indenfor ernæring og biology, dr. Paavo Airola, denne kommentar: “Den officielt anbefalede daglige dosis af protein er gået ned fra 150 gram, som blev anbefalet for tyve år siden, til bare 45 gram i dag. Hvorfor? Fordi en verdensomspændende forskning indenfor dette område har vist, at vi ikke behøver så meget protein, men at det daglige behov ligger i området 30-45 gram.

Protein i større mængder end disse er ikke alene spild, men kan også afstedkomme alvorlige forstyrrelser i kroppen, og er endog blevet sammenkædet med livstruende sygdomme som kræft og hjertesygdomme. For at få 45 gram protein ud af sin daglige kost, behøver man ikke at spise kød; det kan lige så vel fås fra en varieret vegetarisk kost, bestående af kornprodukter, linser, nødder, grøntsager og frugt.”

< 12 > Mejeriprodukter, korn, bønner og nødder er alle fyldt med protein. Eksempelvis indeholder ost, jordnødder og linser flere proteiner pr. gram end en hakkebøf, svinesteg eller tyksteg. Alligevel troede ernæringseksperter indtil fornylig at det kun var kød, fisk, æg og mælkeprodukter som indeholdt alle de nødvendige proteiner (incl. de otte aminosyrer som vor egen krop ikke selv kan fremstille), og at alle vegetabilske proteiner var mangelfulde – d.v.s. ikke indeholdt en eller flere af de nødvendige aminosyrer. Men undersøgelser ved det Karolinske Institut i Sverige og Max Planck Instituttet i Tyskland har vist, at de fleste grøntsager, frugter, kerner, nødder og kornprodukter er glimrende proteinkilder.

Faktisk er disse proteiner langt lettere at få fat i end kødproteiner – og så indeholder de ingen giftstoffer – toksiner. Det er noget nær umuligt at komme i mangel på proteiner, hvis man spiser tilstrækkeligt med naturlig uforædlet mad. Husk på, at grøntsagerne er kilden til ALLE proteiner. Vegetarer får deres proteiner direkte fra kilden, i stedet for at spise andenhånds fra de vegetariske dyr. For mange proteiner i nedsætterkroppen faktisk dens energi.

En række sammenlignende forsøg, som blev ledet af dr. Irving Fisher fra Yale universitetet i USA, viste at vegetarer klarer sig dobbelt så godt som kødspisere. Da han på et tidspunkt reducerede kødspisernes proteinmængde med tyve procent, gik deres effektivitet op med treogtredive procent.

< 13 > Adskille lignende undersøgelser har vist, at en korrekt sammensat vegetarisk kost er mere ernæringsrigtig end en tilsvarende kød-diæt. En anden undersøgelse, som blev ledet af dr. J.Iotekyo og V.Kipani fra universitet i Br^ssel, viste at vegetarer er i stand til at udholde fysiske prøver to til tre gange så længe som kød-spisere – samt at de overvinder trætheden tre gange hurtigere end kød-spiserne.

< 14 > ØKONOMI. Kød er føden for de få – på bekostning af de mange. For at kunne fremstille kød, bruges store mængder korn til affodring af kreaturer, som i stedet kunne have været anvendt til menneskeføde. Ifølge oplysninger, som er indsamlet af the United States Department of Agriculture (fremover benævnt USDA), bruges over 90% af al korn produceret i USA til affodring af dyr, som f.eks. køer, grise, får og høns – dyr som i sin tur ender på middagsbordet.

< 15 > Fremgangsmåden med at bruge korn som dyrefoder er under alle omstændigheder et voldsomt spild af ressourcer. Tal fra USDA viser, at for hver gang man bruger 16 pund korn til opfodring af kvæg, får man t pund kød ud af det.

< 16 > I bogen Diet for a small planet beder forfatteren Frances Moore Lapp sine læsere forestille sig, at sidde ved et middagsbord med en 250 grams steg foran sig: “Forestil Dem derefter bordet omkranset af 45-50 mennesker, hver med en tom skål foran sig. For stegens produktionspris ville alle disse tomme skåle kunne fyldes til randen med en velsmagende og livgivende grødret.”

< 17 > De rige lande spilder ikke alene sit eget korn på kvægopdræt, de importerer også proteinrigt plantefoder fra mange af de fattige lande. En af autoriteterne indenfor emnet om fødevarefordelingen i verden, dr. Georg Borgstrom, anslår at 1/3 af Afrikas jordnøddehøst (jordnødder har samme proteinindhold som kød) ender i maven på kvæg og fjerkræ i Vesteuropa.

< 18 > Et menneske i Ulandene spiser i gennemsnit ca. 180 kg. korn om året – fortrinsvis ved at spise det direkte. I stærk modsætning hertil spiser en europæer eller amerikaner sig iflg. WHO-eksperten Lester Brown igennem ca. 900 kg. på årsbasis – efter først at have fodret sine dyr med omkring 90% af kornet. Iflg. Brown bruger den gennemsnitlige europæiske og amerikanske kødspiser fem gange så mange føderessourcer som den gennemsnitlige colombianer, inder eller nigerianer.

< 19 > Kendsgerninger som disse har foranlediget fødeeksperter til at understrege, at verdens sultproblemer er kunstige – selvskabte plager. Der produceres mad nok til at alle kan blive mætte. Problemet er, at maden befinder sig de forkerte steder. Ernæringsekspert ved Harward University, Jean Mayer, anslår at blot ved at nedsætte kødproduktionen med 10%, kan man frigøre korn i en størrelsesorden, der kan holde 60 millioner mennesker i live om året.

< 20 > En pris som også skal betales for kødspiseriet, er ødelæggelsen af miljøet. De store mængder afløb fra kvægstationer og smittefarligt slagteriaffald er en af hovedårsagerne til forureningen af floder og vandløb i hele den vestlige verden. Det står efterhånden også klart, at vore drikkevandsressourcer ikke alene bliver forurenet, men også belastet af kødindustrien. Georg Bergstrom udtaler således at forureningen i områder med produktion af kreaturer, er ti gange højere end i beboelsesområder og tre gange højere end i andre industrialiserede områder.

< 21 > I bogen Population, Resources, and Environment, påviser Paul og Anne Ehrlich at det kræver mindre end tredive liter vand at producere et halvt kilo hvede, mens det kan kræve alt fra tusinde til tre tusinde liter vand at producere et halvt kilo kød.

< 22 > ; helt nøjagtigt: fra 1135 liter til 2724 liter vand I 1973 afslørede New York Post et chokerende misbrug af denne værdifulde resource, da det kom frem at et kyllingeslagteri i USA brugte mere end 350 millioner liter vand dagligt – en mængde stor nok til at forsyne en by med 25.000 indbyggere.

< 23 > Men lad os vende blikket fra verdens geopolitiske situation til vor egen tegnebog. Et tilfældigt udvalgt supermarked i New York viste i 1986, at en mørbradsteg kostede omkring 4 dollars (25 kr.) pundet, mens ingredienserne til et velsmagende, næringsrigt vegetarisk måltid kostede mindre end 2 dollars (12 kr.). En pakke med 8 ounce (225 gram) hytteost til 60 cents (3,50 kr.), indeholder 60% af det daglige proteinbehov. At blive vegetar, kan derfor spare husholdningsbudgettet for tusindvis af kroner på årsbasis – og titusindvis af kroner i et helt liv. Besparelsen for forbrugerne som helhed løber op i milliardbeløb på årsbasis. Hvis man tager disse kendsgerninger med i sine overvejelser, er det svært at se, hvorfor man ikke skulle blive vegetar.

ETIK.

Mange mennesker anser de etiske overvejelser som den vigtigste bevæggrund til at blive vegetar. Begyndelsen for et vegetarisk liv er, at man indser at dyr har følelser – og at disse følelser er magen til vore egne. Denne forståelse tilskynder n til at udvide ens personlige omsorg, til også at omfatte andres lidelser. I afhandlingen “The ethics of vegetarianism” i North American Vegetarian Society’s tidsskrift bliver der gjort op med begrebet “human dyreslagtning”: “Mange mennesker lulles ind i en kunstig velvilje, ved tanken om at dyrene bliver slagtet “humant”. Derved fjerner man alle indvendinger imod kødspisning.

Ulykkeligvis kan intet være fjernere fra det virkelige liv… eller død. Det indespærrede dyrs liv er så unaturligt som det vel kan være, med kunstig opfodring, modbydelig kastration og/eller hormonbehandling, opfodring med en unormalt fedende kost og sluttelig lange køreture under elendige forhold til slagtehuset. Torturinstrumenter som de elektriske stave plus halevridningen og den skrækkelige rædsel og terror – alt dette er en integreret del af “moderne” dyreopdræt, -transport og -slagtning. At acceptere alt dette, ved kun at gøre indvendinger imod de sidste få sekunders afstumpede brutalitet inden henretningen, er en total forvanskning af humanitetsbegrebet.”

Sandheden om dyreslagtning er langt fra behagelig – faktisk er moderne slagterier at sammenligne med visionen om helvede. Skrigende dyr bliver lammet med hammerslag, elektrisk chok eller konkussions-pistol. De hænges op med hovedet nedad og transporteres gennem dødsfabrikken af et automatisk transportsystem. Mens dyret stadig er i live, bliver struben skåret op og flæsket skæres fra, hvorefter dyret bløder til døde. Hvorfor er denne skamfering af produktionsdyrene ikke underlagt de samme bestemmelser som beskytter kæle- og forsøgsdyr imod de værste udskejelser, kan man med rette spørge. Mange mennesker ville utvivlsomt blive vegetarer, hvis de bare én gang havde været på et slagteri – eller selv skulle slå de dyr ihjel, som de spiste. Et sådant besøg burde være obligatorisk for alle kødspisere.

I værket “On eating flesh” skriver den græske forfatter Plutarkos: “Kan man virkelig spørge hvilke grunde Pythagoras havde til ikke at spise kød? For min del ville jeg snarere spørge, hvilken ulykkelig sindstilstand der i sin tid har fået mennesket til at sætte tænderne i døde dyr, stille tallerkener frem med livløse, stive kroppe, og vove at benævne dét føde, som kort forinden bevægede sig, gav lyd – var levende. Det er ganske klart ikke i rent selvforsvar at vi spiser disse dyr; tværtimod er det harmløse tamme skabninger, uden klør eller dødbringende tænder, som vi blot for en luns køds skyld forhindrer i det liv, som de er berettiget til igennem deres fødsel.” Plutarkos udfordrede herefter alle kød-spisere, ved at skrive: “Hvis man vil påstå at vi er skabt til at spise kød, må man bevise det ved selv at dræbe de dyr, man er så ivrig efter at spise. Og vel at mærke med sine egne naturgivne våben, uden hjælp fra køllen eller øksen.” Digteren Shelly var aktiv vegetar. I sit essay “A vindication of natural diet” skrev han: “Lad fortalerne for dyredrab bevise deres konsekvens ved – som Plutarch skriver – at flå det levende lam med tænderne, stikke hovedet ind i dets krop og da slukke sin tørst i dets fossende blod… da, og kun da, kan vi anerkende deres konsekvens.”

Når vi mister respekten for de levende dyr, mister vi samtidig respekten for det levende menneske. For 2600 år siden udtalte Pythagoras således: “De som dræber dyr for at spise dem, har en tilsvarende tendens overfor deres egne.” Når vi er så bange for fjendtlige bomber og missiler, hvordan kan vi da lukke vore øjne for den smerte og frygt vi pådrager andre gennem slagtning af uskyldige væsener, udelukkende med det formål at fornøje ganen? Mere end 1,6 milliarder husdyr og 22,5 milliarder fjerkræ myrdes på denne måde hvert år. Tallene for husdyr og fjerkræ, som slagtes årligt, er indsamlet af forfatteren fra statistikker i FAO’s Production Yearbook 1984, vol.38, Statistics Series no.61, Food and Agriculture Organization of the United Nations/Rome, p.226-247. Antallet af slagtede kreaturer er indsamlet af FAO fra ca. 200 lande og områder. FAO har endvidere foretaget et skøn over de områder, som ikke har indberettet, eller som kun har foretaget delvise indberetninger. Som det sikkert vil interessere læserne/lytterne, er FAO’s statistiske angivelser vedr. slagtede dyr i 1984, som følger:

229.249.000 kvæg og kalve,

7.269.000 bøfler

409.500.000 får og lam,

177.296.000 geder,

765.424.000 svin,

4.032.000 heste,

21.902.400.000 høns

234.000.000 ænder og

372.300.000 kalkuner.

I stedet for at angive antallet af heste og fjerkræ (høns, ænder og kalkuner), som slagtes hvert år, opgiver FAO den producerede slagtemængde i metriske tons – MT. Den metriske tonnage var i 1984 på verdensplan følgende:

504.000 MT hestekød og

29.958.000 MT fjerkræ.

Forfatteren har korresponderet med chefen for FAO’s statistiske afdeling, og fundet frem til, at en metrisk ton (MT) kød gennemsnitligt svarer til hhv. 7 heste, 800 høns, 600 ænder eller 170 kalkuner. Disse tal er blevet bekræftet af slagtere i Paris. Antallet af fisk, som dræbes hvert år, skal tælles i trillioner. For slet ikke at tale om de mange millioner dyr som hvert år slås ihjel i, hvad der passende kan betegnes som de medicinske laboratoriers torturkamre. Eller slagtes p. g. a. deres hud, skind, pels – eller slet og ret jages for “sportens” skyld”. Kan vi benægte at denne brutalitet smitter af på os selv? Leonardo da Vinci skrev: “Mennesket er i sandhed dyrenes konge, thi vores brutalitet overgår så langt deres. Vi lever af andres død – vi er omvandrende kirkegårde!” Og han fortsatte: “Den dag vil komme, hvor mennesket vil betragte dyredrab med samme alvor som drab på mennesker.”

Mahatma Gandhi var overbevist om at de etiske principper var vigtigere bevæggrunde til et livslangt liv som vegetar end de sundhedsmæssige. “Jeg føler” udtalte han “at åndelig udvikling kræver, at man frasiger sig muligheden for at slå medskabninger ihjel, blot for at tilfredsstille sine smagsløg.” Ved en anden lejlighed udtalte han: “En nations storhed og moralske status kan bedømmes ud fra måden, hvorpå dens dyr behandles.”

Pythagoras, matematikeren fra det gamle Grækenland, sagde engang til sine tilhørere: “Mine kære landsmænd, tilsmuds dog ikke jeres kroppe med syndig føde. Vi har korn i mængder, æbler så træets grene bøjer sig derved, og svulmende druer på vinstokkene. Vi har planter fyldt med aroma og duft, grøntsager som kan tilberedes over ilden og gader der flyder med mælk og honning. Jorden frembringer et overvældende udbud af rene madvarer, og muliggør et festmåltid som ikke fører blod eller slagtning med sig. Kun dyr tilfredsstiller deres sult med kød, og dette gælder ikke engang dem alle, f.eks. lever heste, køer og får af græs.”

Leo Tolstoy skrev, at ved at dræbe dyr i ernæringsmæssigt øjemed “undertrykker mennesket unødvendigt sin store åndelige formåen – den som bl.a. består af sympati og medlidenhed overfor andre levende væsener – og ved at øve vold mod disse følelser, fremavles kynismen.” Han skrev videre: “Når vore kroppe er som levende kirkegårde for myrdede dyr, hvordan kan vi da forvente ideelle tilstande her på jorden?”

PLUTARKOS. (ca.46 – ca.120) Han ynder at belyse sit emne ved en replik eller anekdote; i Themistokles tillægger han statsmanden denne udtalelse: “Min lille søn er den mægtigste person i Grækenland. For Athen styrer Grækenland, jeg styrer Athen, min kone styrer mig, og ungen styrer min kone.” (ref. Lademann’s, bind 14, p.345, under “Plutark(os)”

RELIGION:

Alle religiøse skrifter af betydning opfordrer mennesket til at leve og eksistere, uden at dræbe ud over det absolut nødvendige. I Det Gamle Testamente står der f.eks.: “Du må ikke slå ihjel!” (Anden Mosebog 20:13). Dette er blevet tolket til kun at omfatte mord på mennesker. Men det oprindelige hebraiske udtryk lo tirtzach kan kun oversættes ved “du må ikke dræbe”. I værket “Complete Hebrew/English” af dr. Reuben Alcalay kan man læse at ordet tirtzach, specielt i klassisk hebraisk sprogbrug, betyder “enhver form for drab” (any kind of killing), og ikke nødvendigvis drab på mennesker. Selvom det Gamle Testamente indeholder visse forskrifter for kødspisning, er det klart at idealet er vegetarisme. I Første Mosebog (1:29) proklamerer Gud: “Jeg giver Eder alle urter på hel jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kærne; de skal være Eder til føde”; Ligeledes fordømmes kødspisning af profeter i de senere bibelhistorier.

For mange kristne er snublestenen en tro på at Kristus selv spiste kød, herunder de mange henvisninger til kødspisning i Det Nye Testamente. Men et nærmere studium af de originale græske manuskripter viser, at hovedparten af de ord som er oversat med “kød”, er de græske ord trophe, brome og andre ord som simpelthen betyder “mad” eller “spisning” i den mest generelle betydning af ordet, f.eks. kan man i Lukas-evangeliet (8:55) læse at Jesus frelste en kvinde fra dødsriget, og befalede at man skulle give hende kød. Det oprindelige græske ord, som man har oversat med kød, er phago, som blot betyder “at spise”. Det græske ord for kød er kreas, og det er intetsteds brugt i forbindelse med Kristus.

I Det Nye Testamente finder man ingen steder en direkte angivelse af, at Jesus skulle spise kød.Dette er i overensstemmelse med Esajas berømte profeti om Jesu fremkomst: “Behold, a virgin shall conceive, and bear a son, and shall call his name Immanuel. Butter and honey shall he eat, that he may know to refuse the evil and choose the good.”

I “Således siger Muhammed” spørger profetens disciple ham: “Er der virkelig belønning for at være god mod de firbenede og give dem vand at drikke?” Hvortil Muhammed svarer: “Der er belønning for at være god mod ALLE dyr.”

Herren Buddha er i særdeleshed kendt for sine prædikener mod dyredrab. Han etablerede ahimsa (ikke-vold) og vegetarisme som de grundlæggende skridt langs vejen mod udviklingen af det bevidste selv og fremsagde følgende to grundsætninger: “Slagt ikke oksen som pløjer din mark” og “Forfald ikke til den grådighed som indebærer slagtning af dyr.”

De vediske skrifter fra Indien, som ligger forud for Buddha, understreger ligeledes ikke-vold som det etiske grundlag for vegetarisme. “Kød kan kun opnås ved at begå vold mod levende væsener”, som der står i Manu-samhita, menneskehedens lovbog, “Undgå derfor kød.” Et andet sted står der: “Når man har taget den modbydelige oprindelse til kød, og grusomheden i at opfede og slagte levende væsener, med i betragtning, bør man helt undlade at spise kød.”

I Mahabharata – et episk digt som består af 100.000 vers og siges at være verdens længste digt – er der mange formaninger mod at dyredrab. Et par eksempler: “Den som forøger sin krop ved at spise andre dyrs kroppe, vil få et miserabelt liv, i hvilken art han end bliver født.”, “Kan nogen være mere grusom og selvisk end den, som mæsker sig med kødet fra uskyldige dyr?” og “Den, som ønsker at bevare sin hukommelse, skønhed og helbred bør afholde sig fra animalsk føde.”

Alle levende væsener har en sjæl. I Bhagavad Gita beskriver Krishna sjælen som kilden til bevidsthed – det aktive princip som gør det muligt at bevæge ethvert levende væsens krop. Ifølge de vediske skrifter stiger enhver sjæl, som befinder sig i en lavere livsform end den menneskelige, automatisk og gradvist op, for til sidst at ende i den menneskelige. Kun i den menneskelige livsform kan sjælen vende bevidstheden mod Gud, og i dødsøjeblikket vende tilbage til den åndelige verden. I begge verdener, den materielle såvel som den åndelige, må mennesket rette sig efter bestemte lovmæssigheder. I forklaringen til Srimad-Bhagavatam skriver Srila Prabhupada bl.a.: “Alle levende væsener gennemlever en forudbestemt periode i en materiel krop.

De må gennemføre forløbet, tildelt dem i denne krop, før de kan stige til en højere livsform. Drab på ethvert levende væsen, medfører derfor en hindring i gennemførelsen af dette forløb. Man bør derfor ikke dræbe noget levende væsen, blot for sansetilfredsstillelsens skyld, da dette vil inddrage n i syndefulde aktiviteter.” Kort sagt vil drab på dyr forstyrre dets gradvise udvikling op gennem arterne, og drabsmanden vil uundgåeligt komme til at lide under reaktionen på denne syndefulde handling. I Bhagavad-Gita (5:18) forklarer Krishna at åndelig perfektion begynder, når et menneske indser ligeberettigelsen imellem alle levende væsener: “I kraft af sand viden ser den ydmyge vismand med samme syn på en lærd og mild brahmana, en ko, en elefant, en hund og en hundeæder (kasteløs).”

KARMA.

Sanskrit ordet karma betyder “handling”, eller mere korrekt, at enhver handling medfører en reaktion, som derved binder os til den materielle verden. Selvom karma-idéen almindeligvis forbindes med østlig filosofi, er mange mennesker i den vestlige verden kommet til den konklusion, at karma er en naturlov, på linie med tyngdeloven. Og ingen kan flygte fra den.

For enhver aktion er der en reaktion. Hvad vi forårsager af smerte og lidelser mod andre, vil vi selv få tilbage – både individuelt og kollektivt. Vi høster hvad vi sår, såvel i dette som i næste liv, for naturen har sin egen retfærdighed. Ingen undgår karma-loven, undtagen de som ved hvordan den virker. At karma kan forårsage krig, kan det forklares ved at bruge en illustration fra vedaerne: sommetider udbryder der brand i en bambusskov, når træerne gnider mod hinanden. Den virkelige årsag til ilden er imidlertid ikke træerne, men vinden, som bevæger dem. Træerne er kun instrumenter. På samme måde kan man forstå at USA og Sovjet ikke er var den virkelige årsag til de gnidninger som bestod imellem dem – gnidninger som meget vel kunne have udløst en atomkrig. Den virkelige årsag er den umærkelige karma-vind, som skabes af verdens antageligvis uskyldige indbyggere.

Ifølge karma-loven har pølsevognen og supermarkedet i nabolaget (og abortklinikken, men det emne kræver en hel bog for sig selv) mere med atomkrig at gøre, end Det Hvide Hus og Kreml tilsammen. Vi viger tilbage i rædsel ved tanken om en atomkrig, men tillader uden blusel tilsvarende massakrer hver dag i vore automatiserede slagterier. Mange mennesker som spiser kød, siger de ikke kunne drømme om at dræbe, men køber man f.eks. et indpakket stykke kød i det lokale supermarked, betaler man derved andre for at udføre det beskidte arbejde, og begge parter udsætter sig for karma-lovens reaktioner. Kan det betegnes som andet end dobbeltmoral, når man marcherer for fred, for derefter på hjemvejen at smutte indenom McDonald’s efter en hamburger? Det er dette dobbeltspil som George Bernard Shaw her fordømmer:

“We pray on sundays that we may have light, to guide our footsteps on the paths we tread. We are sick of war, we don’t want to fight, and yet we gorge ourselves upon the dead.”

Srila Prabhupada skriver i forklaringen til Bhagavad Gita at, “de, som dræber dyr og påfører dem unødvendige smerter – som det sker i slagterierne – vil blive dræbt på en lignende måde i deres næste og i mange liv fremover. I de jødiske & kristne skrifter er det gjort helt klart at “du må ikke slå ihjel!”. Med alle former for undskyldninger hengiver ledende personer indenfor flere religiøse kredse sig ikke desto mindre til dyredrab, og prøver samtidig at fremstå som fromme mennesker. Dette spil for galleriet er årsagen til store ulykker, som f.eks. krige, hvor massevis af mennesker omkommer på slagmarken. Som det sidste har man opfundet atombomben, som bare venter på at blive brugt i stor skala.” Dette er effekten af karma.

De, som forstår karma-loven, ved at fred ikke kommer ved at marchere i gaderne eller fremsige bønner, men snarere ved at uddanne folk til at forstå konsekvenserne af at myrde uskyldige dyr (og børn). Dette vil være et stort skridt hen imod forebyggelsen af yderligere karma-reaktioner, som i forvejen plager verden i uhyggelig grad. For at løse verdens problemer, kræves der mennesker med ren bevidsthed, til at indse at det virkelige problem er af åndelig art. Syndefulde mennesker vil altid eksistere, men de bør ikke sidde i ledende positioner.

En af de mest almindeligste indvendinger imod vegetarisme er, at man som vegetar – på samme måde som alle andre – er nødt til at slå planter ihjel, og at dette ligeledes er vold. Som svar kan man fremføre, at vegetarisk mad – som f.eks. moden frugt, nødder, korn og mange grøntsager – ikke indebærer nogen form for drab – frugten eller planten er jo død inden den høstes. Men selv i de tilfælde, hvor en plante slås ihjel, kan vi tillade os at antage at der er en langt lavere grad af smerte involveret, fordi planter har en meget lavere udviklet bevidsthed end dyr.

Som skærende kontrast til dette, kan man endvidere fremholde de lidelser, som fødedyr udsættes for gennem hele livet igennem nådesløse eksperimenter m.v. Det er sandt nok, at man som vegetar af og til kan være nødt til at slå planter ihjel, men alle må nødvendigvis have noget at spise. Og som vedaerne siger: “jivo jivasaya jivanam”, den ene art er bytte for den anden i kampen for livet.

Derfor er problemet ikke, hvordan man fuldstændig undgår drab, men hvordan man forårsager mindst mulig lidelse mod andre levende væsener, samtidig med at man imødekommer sine egne kropslige behov. At tage et liv er afgjort syndigt, men Krishna løser os fra karma-reaktionerne af vore syndefulde handlinger, ved at acceptere hvad vi bringer ham. At spise mad, som først er tilbudt ham, kan sammenlignes med en soldats drab under krig. Når en befalingsmand beordrer soldaterne til at angribe, vil den lydige soldat få en medalje, hvorimod soldaten som dræber en af sine egne, vil blive straffet. På samme måde er vore handlinger karma-fri, så længe vi udelukkende spiser prasada. Dette bekræftes i Bhagavad Gita (3.13): “Herrens hengivne er befriet fra alle slags synder, fordi de spiser mad, som først er blevet tilbudt som ofring. Andre, som tilbereder mad for deres personlige sansenydelses skyld, spiser i sandhed kun synd.” Dette fører os frem til det centrale emne for denne bog; vegetarisme er nemlig, selvom den er vigtig, ikke et mål i sig selv.

DEN DYBERE MENING.

Bortset fra argumenterne om sundhed, økonomi, etik, religion og karma, har vegetarismen en højere åndelig dimension, som kan hjælpe os til at udvikle vores naturlige kærlighed til Gud. Srila Prabhupada skriver i forklaringen til Srimad Bhagavatam: “Meningen med livet er at forstå sig selv og sin position i forhold til Gud. Derfor bør man ikke spise andet end det, som først er ofret til Herren. Han accepterer al slags mad lavet af grøntsager, frugt, mælkeprodukter og korn fra sine hengivne, og når Herren har accepteret dette, kan den hengivne deltage i prasada, hvorved al karmatisk lidelse gradvist forsvinder. Krishna har selv bekræftet guddommeligheden af prasada, da Han fremstod i denne verden som Sri Chaitanya Mahaprabhu for 500 år siden: “Alle har smagt disse materielle frembringelser før, men nu har de selv samme ingredienser fået en ekstraordinær smag og vellugt. Smag dem og oplev forskellen. Bortset fra smagen, fornøjer alene duften sindet og får n til at glemme alle andre søde sager. Det er derfor vigtigt at forstå, at disse ordinære ingredienser er blevet berørt af den transcendentale nektar fra Herren Krishna’s læber og besjælet med alle Krishna’s kvaliteter.” Ved at ofre til Gud på denne måde – kendt som “prasada” – opnår man ikke alene “Guds nåde”, men også Guds-realisation. Dette er ikke blot mad til de hungrende masser, men åndelig føde for alle. Når Krishna accepterer en ofring, gennemtrænger Han ofringen med Sin egen guddommelige natur. Prasada er derfor ikke forskellig fra Krishna Selv. På grund af Sin ubegrænsede medfølelse for de indespærrede sjæle i den materielle verden, fremstår Krishna igennem prasada. Derfor kan vi komme til at kende Ham, ved simpelthen at spise prasada.

At spise prasada er at føde kroppen åndeligt. Ikke alene bliver kroppens tidligere syndefulde reaktioner overvundet, men man bliver tillige immun overfor yderligere materiel besmittelse. På samme måde som en antiseptisk vaccine kan beskytte mod epedemi, beskytter prasada mod illusionen om, og indflydelsen af, den materielle livsopfattelse. Derfor kan en person, der kun spiser mad som i forvejen er ofret til Krishna, modarbejde alle reaktionerne fra de materielle aktiviteter, og i stedet udvikle det bevidste selv. Når Krishna på denne måde befrier os fra karma-reaktionerne af vore materielle aktiviteter, kan vi lettere gennemskue illusionen og tjene Ham med hengivenhed. Den, som handler karmafrit, kan samstemme sin bevidsthed med Guds og blive konstant bevidst om Hans personlige tilstedeværelse. Dette er det virkelige formål med prasada.

Den som spiser prasada, udfører i virkeligheden hengiven tjeneste til Herren, og er derfor sikker på at modtage Hans velsignelse. Srila Prabhupada sagde tit, at ved at spise prasada bare en enkelt gang, kan man komme ud af fødsels- og døds- kredsløbet. Og ved udelukkende at spise prasada, kan selv den mest syndfulde person blive helgen. I den vediske litteratur er mange mennesker omtalt, hvis liv blev fuldstændig forandret ved at spise prasada, og enhver Hare Krishna hengiven vil stå inde for den spirituelle kraft af prasada’en, og den effekt det har haft på hans liv. At spise mad som er tilbudt Krishna, er den ultimative fuldkommengørelse i en vegetarisk diæt. Når alt kommer til alt, er duer og aber også vegetarer, så at blive dette, er ikke i sig selv nogen imponerende bedrift. Vedaerne anfører, at det højeste formål med livet er, at genoplive sjælens kærlige forhold til Gud. Kun hvis man går videre fra vegetarianisme til prasada, kan spisningen blive et virkningsfuldt middel til at nå dette mål.

FODNOTER og REFERENCER. ; Vegetarian Cooking, p. 36-37 < 1 > Journal of The American Medical Association, Editor, “Diet and Stress in vascular disease.” JAMA 176: 134-5, 1961 < 2 > Inter-Society Commission for Heart Disease Resources. Report of Inter-Society Commission for Heart Disease Resources, “Primary prevention of the arteriosclerotic deseases.” Circulation 42: A53-95, december 1970; & Senate Select Committee on Nutrition and Human Needs, “Dietary goals for the United States.” US Government Printing Office, Washington D.C., 20402, 1977. < 3 > Mættede fedtsyrer findes fortrinsvis, men ikke udelukkende, i animalske fødevarer. (Hydrogenated) Brintede(?) fedtsyrer findes i kommercielt fremstillede fødevarer. Kolesterol findes udelukkende i animalske fødevarer. < 4 > Kaare R. Norum, “What is the expert’s opinion on diet and coronary heart diseases?” Journal of the Norwegian Medical Association, 12, february 1977. < 5 > C.R. Sirtori, et. al., “Soybean protein diet in the treatment of type II hyperlipoproteinaemia.” The Lancet, 1 (8006): 275-7, (5 february 1977). < 6 > R.L. Phillips, “Role of lifestyle and dietary habits in risk of cancer among Seventh-Day Adventists.” Cancer Research, 35:3513 (nov. 1975) Morton Mintz, “Fat intake seen increasing cancer risk” Washington Post, 10. september 1976 < 7 > M.J. Hill, “Bacteria and the aetiology of cancer of the large bowel” Lancet, 1:95-100, 1975 < 8 > Citater fra Cancer and other diseases from meat consumption, Blanche Leonardo, Ph.D. 1979, p.12 < 9 > M. Jacobsen, “How sodium nitrite can affect your health” Washington D.C.: Center for Science in the public interest, 1973; W. Linjinsky and S.S. Epstein, “Nitrosamines as environmental carcinogens”, Nature no.225 (1970) p.21-23; Commitee on Nitrate Accumulation, National Academy Sciences, 2101 Constitution Avenue, Washington D.C., 20418, 1972; “Nitrate and human cancer”, The Lancet, 2 (8032): 281, 6 aug. 1977. < 10 > Gary and Steven Null, “Poisons in your body”, Arco Press, 1977, p.52 < 11 > American Academy of Sciences, “Diet, nutrition and cancer”, National Research Consul, National Academy Press, Washington, june 1982 < 12 > Dr. Paavo Airola, “Health forum”, Vegetarian Times, aug.1982, p.67 < 13 > Irving Fisher, “The influence of flesh eating on endurance”, Yale Medical Journal, 13(5); 205-221 (march 1907). < 14 > J.L. Buttner, A fleshless diet, Vegetarianism as a rational dietary, Frederick A. Stokes Company, New York, 1910, p.131-132 < 15 > Frances Moore Lapp , Diet for a small planet, New York Ballantine Books, 1975, p.12 < 16 > Ibid., p.10 < 17 > Ibid., p.235 < 18 > Georg Bergstrom citeret i Lapp ‘s Diet for a small planet, p.25 < 19 > Lester Brown citeret i Vic Sussman’s, The vegetarian alternative, Rodale Press, 1978, p.234 < 20 > Dr. Jean Mayer citeret af det amerikanske senatsudvalg om ernæring og menneskelige behov, U.S. Senate Select Committee on Nutrition and Human Needs, Dietary Goals for the U.S. (Washington D.C., febr. 1977), p.44 < 21 > Georg Bergstrom citeret i Lapp ‘s, Diet for a small planet, p.32 < 22 > Paul & Anne Ehrlich, Population, resources and environment, W.H. Freedman & Co., 1970, p.64 < 23 > “Food price rises”, Sylvia Porter, New York Post, july 27, 1973

< 24 > Tallene for husdyr og fjerkræ, som slagtes årligt, er indsamlet af forfatteren fra statistikker i FAO’s Production Yearbook 1984, vol.38, Statistics Series no.61, Food and Agriculture Organization of the United Nations/Rome, p.226-247. Antallet af slagtede kreaturer er indsamlet af FAO fra ca. 200 lande og områder. FAO har endvidere foretaget et skøn over de områder, som ikke har indberettet, eller som kun har foretaget delvise indberetninger. Som det sikkert vil interessere læserne, er FAO’s statistiske angivelser vedr. slagtede dyr i 1984, som følger: 229.249.000 kvæg og kalve, 7.269.000 buffaloer, 409.500.000 får og lam, 177.296.000 geder, 765.424.000 svin, 4.032.000 heste, 21.902.400.000 høns 234.000.000 ænder og 372.300.000 kalkuner.

< 25 > Det er interessant/værd at bemærke at de vediske skrifter betragter Buddha som en inkarnation af Krishna. I Srimad Bhagavatam forudsiges Buddha’s fremkomst i denne verden, og den store åndelige mester Srila Jayadeva Gosvami skrev senere i sine bønner til Herren Krishna:

O my Lord, O Personality of Godhead, all glories unto You. You compassionately appeared in the form of Lord Buddha to condemn animal sacrifices.

(O Herre, velsignet være Dig, at Du fremstod i Buddha’s skikkelse, og fordømte drab på dyr.)

VegetarismeAnanta Sri2017-12-29T11:26:44+00:00

Hvem er Krishna?

Krishna og Radha

Ishvara parama krishna sac cit ananda vigraha, anadir adir govinda sarva karana karanam

“Krishna som kendes som Govinda er den Højeste Guddom. Hans form er evig lyksalig viden. Han er altings oprindelse. Han har ingen anden årsag og Han er alle årsagers oprindelige årsag.” (Brahma-samhita 5.1)

Det følgende er et uddrag af A. C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada’s introduktion til “Krsna, Kilden til al Glæde”:

Når nogen i denne vestlige verden ser et billede af Krsna spørger han med det samme: “Hvem er Krsna? Hvem er den pige som er sammen med Krsna” osv.

Det øjeblikkelige svar er at Krsna er Guddommens Højeste Personlighed. Hvorfor er Han det? Fordi Han indtil mindste detalje svarer til beskrivelser af det Højeste Væsen, Guddommen. Med andre ord er Krsna Guddommen fordi Han er alt tiltrækkende. Hvis Han ikke er alt tiltrækkende har ordet Guddom ingen mening. Hvordan kan man være alt tiltrækkende? Først og fremmest er man tiltrækkende for folk i almindelighed hvis man er meget velhavende, hvis man besidder store rigdomme. På samme måde er man også tiltrækkende hvis man er meget kraftfuld, og hvis man er meget berømt er man også tiltrækkende, eller hvis man er meget smuk eller klog eller fri for tilknytning til alle slags besiddelser er man også tiltrækkende. Så i praksis kan vi iagttage at man er tiltrækkende på grund af 1) velstand, 2) magt, 3) berømmelse, 4) skønhed, 5) visdom og 6) forsagelse. Den som besidder alle disse seks aktiver på samme tid, som besidder dem i ubegrænset udstrækning, Ham må man forstå er Guddommens Højeste Personlighed. Disse Guddommens aktiver beskrives af Parashara Muni, en stor vedisk autoritet.

Vi har set mange rige personer, mange mægtige personer, mange berømte personer, mange smukke personer, mange lærde personer og personer i forsagelsens orden frie for tilknytning til materielle besiddelser. Men vi har aldrig set nogen enkelt person som på en gang er ubegrænset velstående, magtfuld, berømt, smuk, vis og fri for tilknytning, sådan som Krsna er, i menneskehedens historie. Krsna, Guddommens Højeste Personlighed, er en historisk person som kom til denne ord for 5000 år siden. Han blev på jorden i 125 år og opførte Sig fuldstændigt som et menneske, men Hans aktiviteter var uden sidestykke. Hver eneste af Hans aktiviteter, lige fra Han åbenbarede Sig til Han forsvandt, er uden sidestykke i verdens historie, og derfor vil hvem som helst der ved hvad vi mener med Guddommen acceptere Krsna som Guddommens Højeste Personlighed. Ingen er lige med Guddommen, og ingen er større end Ham. Det er betydningen af den velkendte vending, “Gud er stor.”

Der findes forskellige klasser af mennesker i verden som taler om Gud på forskellige måder, men ifølge den vediske litteratur, og ifølge de store acharyaer, de autoriserede personer som er velbevandrede i kundskaben om Gud, i alle tidsaldre, som f. eks. acaryaerne Shankara, Ramanuja, Madhva, Vishnuswami, Herren Chaitanya og alle deres efterfølgere i discipelrækken erklærer alle enstemmigt at Krsna er Guddommens Højeste Personlighed. Os tilhængerne af den vediske civilisation godtager den vediske historieskrivning, som omhandler hele universet, der består af forskellige planetsystemer kaldet Svargaloka eller det højere planetsystem, Martyaloka det mellemliggende planetsystem, og Patalaloka det lavere planetsystem. Denne jords moderne historikere kan ikke fremlægge historiske vidnesbyrd, om begivenheder der fandt sted tidligere end for 5000 år siden, og antropologerne siger at for 40 000 år siden, var homo sapiens ikke dukket op på denne jord, fordi udviklingen endnu ikke havde nået dette punkt. Men Vedaernes historiske beretninger, Puranaeme og Mahabharata, beretter menneskelig historie som strækker sig millioner og milliarder af år tilbage.

For eksempel videregiver denne litteratur til os de historiske beretninger om Krsnas fremkomst og bortgang for millioner og milliarder af år siden. I Bhagavad-gitas fjerde kapitel fortæller Krsna Arjuna, at både Han og Arjuna var blevet født mange gange før, og at Han (Krsna) kunne huske dem alle, men at Arjuna ikke kunne. Dette illustrerer forskellen mellem Krsnas viden og Arjunas. Arjuna var måske en stor kriger, et kultiveret medlem af Kuru dynastiet, men når alt kom til alt var han et almindeligt menneske, hvorimod Krsna, Guddommens Højeste Personlighed, er indehaveren af ubegrænset viden. Fordi Han besidder ubegrænset viden har Krsna en endeløs hukommelse.

Krsnas viden er så perfekt, at Han husker alle hændelserne i forbindelse med sine åbenbaringer adskillige millioner og milliarder af år i fortiden, men Arjunas hukommelse og viden er begrænset af tid og rum, for han er et almindeligt menneske. I det fjerde kapitel siger Krsna, at Han kan huske at have instrueret solguden Vivasvan i Bhagavad-gitas belæringer for adskillige millioner år siden.

Nu om dage er det moderne blandt den ateistiske klasse af mennesker at prøve at blive Gud ved at følge en eller anden mystisk proces. I almindelighed hævder ateisterne at være Gud i kraft af deres forestilling eller deres overlegne færdigheder indenfor meditation. Krsna er ikke sådan en Gud. Han bliver ikke Gud ved at opfinde en eller anden mystisk meditationsproces, ej heller bliver Han Gud ved at underkaste Sig de mystiske yoga-øvelsers strenge askese. Egentligt talt bliver Han aldrig Gud, fordi Han er Guddommen under alle forhold.

Hvem er Krishna?Ananta Sri2017-12-29T11:26:48+00:00