I Vedaerne er den materielle verden beskrevet som en dr\u00f8m – en s\u00f8vn i mayas illusion. Den materielle verden og dens tre-dimensionelle virkelighed, er dr\u00f8mmen, og den \u00e5ndelige eksistens, vor evige eksistens i den multidimensionelle verden, er virkeligheden. Hvad menes der med illusion i forhold til virkelighed? Hvordan stadf\u00e6ster man, at noget er virkelighed, og noget andet er illusion? Vi har alle oplevet en illusion.. under s\u00f8vnen n\u00e5r vi dr\u00f8mmer. Mens vi er i den, synes dr\u00f8mmen s\u00e6rdeles virkelig. Vi gennemg\u00e5r det samme register af f\u00f8lelser og indtryk som i v\u00e5gen tilstand. Vi kan opleve elendighed eller intens nydelse i en dr\u00f8m ligesom i det virkelige liv.<\/p>\n
Af og til, n\u00e5r vi \u00f8nsker at udtrykke, at noget er uvirkeligt, siger vi, det var som en dr\u00f8m. Hvad mener vi med det udtryk? Mener vi, at noget er uvirkeligt, n\u00e5r det er som en dr\u00f8m? Er en dr\u00f8m uvirkelig? N\u00e5r vi under s\u00f8vnen befinder os i en dr\u00f8m, kan den synes meget virkelig. Det kan enhver vidne om. Hvad er det s\u00e5, der g\u00f8r, at en dr\u00f8m er en dr\u00f8m og ikke virkelighed? De vediske vism\u00e6nd har p\u00e5peget, at en dr\u00f8m eller en illusion er noget der slutter, og virkelighed er noget der forts\u00e6tter, noget som er vedvarende. Dr\u00f8mmen har alts\u00e5 en begyndelse og en ende. Vores virkelige eksistens er vedvarende.<\/p>\n
“De vism\u00e6nd, som har set sandheden, har konkluderet, at det ikke-eksisterende (den materielle krop) ikke varer ved, og i deteviges tilf\u00e6lde (sj\u00e6len) er der ingen forandring.” (Bg.2.16)<\/p>\n
Med andre ord: I virkeligheden eksisterer det midlertidige ikke, kun det evige eksisterer. I forhold til det evige, vil det midlertidige altid v\u00e6re flygtigt og insubstantielt, det vil v\u00e6re som en dr\u00f8m. Selv en lang dr\u00f8m som livet vil blive reduceret til minder.Da en dr\u00f8m har en ende, kan man ikke finde tilfredstillelse i den. Forestil dig en nat du har en s\u00e6rdeles nydelsesfuld dr\u00f8m. Du har endelig f\u00e5et scoret hende, din dr\u00f8mmepige hende med fletningerne du altid har g\u00e5et og dr\u00f8mt om. Og lige n\u00e5r du er ved at n\u00e5 i m\u00e5l med hende… v\u00e5gner du op. Tr\u00e6ls, ik’?<\/p>\n
Det er derfor vi ikke finde virkelig nydelse i en dr\u00f8m. Vi v\u00e5gner hele tiden op til den s\u00e5kaldte virkelighed. Dr\u00f8mmen ta’r slut. Den h\u00f8rer op. Derfor er den en illusion. Et tilsvarende forhold og samspil kan observeres i vores s\u00e5kaldte virkelige liv. I v\u00e5gen tilstand accepterer vi vor eksistens som v\u00e6rende virkelig. Vi accepterer vores liv som v\u00e6rende virkelighed. Hvordan kan livet da v\u00e6re en dr\u00f8m? <\/p>\n
Fordi det h\u00f8rer op. Det slutter. Fordi det aldrig kan give den tilfredsstillelse det lover. Det er det, som er den materielle verdens virkelige illusion. Den er ikke uvirkelig i den forstand, at den ikke eksisterer, den er uvirkelig i den forstand, at den h\u00f8rer op. Den holder ikke det, den lover – l\u00f8ftet om tilfredsstillelse. Vi betragter m\u00e5ske vores sansenydelse som yderst substantiel. Den tilf\u00f8rer os tilsyneladende tilfredsstillelse. Hvad er der i vejen med det, sp\u00f8rger vi om. Det, der er i vejen med sansenydelse, er, at den h\u00f8rer op; altid. Det er det, der er galt. Derfor kan den ikke tilfredsstille sj\u00e6len, der altid t\u00f8rster efter varig nydelse. <\/p>\n
Eftersom sj\u00e6lens konstitutionelle position er at v\u00e6re evig, kan den ikke finde tilfredsstillelse i en tempor\u00e6r atmosf\u00e6re. Derfor kan livet ikke tilfredsstille os, ligegyldigt hvor meget sansenydelse vi end engagerer os i. En dr\u00f8m er som et minde. De ubehagelige og behagelige oplevelser vi har haft i livet er nu ogs\u00e5 blot minder; flygtige og uden substans. Det vil f.eks. v\u00e6re en ringe tr\u00f8st at mindes de lyksalige stunder man havde med kvinder, n\u00e5r man i sin alderdom sidder p\u00e5 b\u00e6nken uden for indk\u00f8bscentret, og kigger p\u00e5 de unge kvinder i minisk\u00f8rter der haster forbi. Minderne kan ikke tilfredsstille de dybe l\u00e6ngsler efter nydelse der bor i hjertet.<\/p>\n
Grunden til, at en dr\u00f8m er en dr\u00f8m, er alts\u00e5, at den slutter. Hvis den fortsatte, ville den jo v\u00e6re virkelig. Hvis en dr\u00f8m aldrig h\u00f8rte op ville _den_ udg\u00f8re virkeligheden. P\u00e5 samme m\u00e5de er det med vor lykke og gl\u00e6de i livet. De er flygtige som i en dr\u00f8m. De h\u00f8rer ogs\u00e5 op. Derfor er de, i virkeligheden, fra et evigt perspektiv, uvirkelige. Sanserne kan blive m\u00e6ttet et \u00f8jeblik sammen med Fr\u00f8ken Dk., men s\u00e5 er det slut. Selv om man elsker Fr\u00f8ken Dk. trofast hele livet, og hun elsker en tilbage, ender forholdet yderst set i adskillelse, n\u00e5r den ene part d\u00f8r, eller forlader den anden. Hvilken gavn kan man derfor have af sansetilfredstillelse? Selvom den giver en kortvarig sanselig lindring, er det p\u00e5 l\u00e6ngere sigt en h\u00e5bl\u00f8s bestr\u00e6belse. Den er d\u00f8mt til at ende i sorg.<\/p>\n
I Vedaerne er det forklaret, at livet, eftersom det har en begyndelse og en ende, er en illusion. Det er som en dr\u00f8m. Derfor kan ingen finde sand tilfredsstillelse i livet. Livet er midlertidigt. Kroppen har en begyndelse og en ende, derfor kan den ikke opfylder vore \u00f8nsker om evig nydelse. Sj\u00e6lens oprindelige tilstand er at nyde evigt sammen med Krishna. Men i sin forvildede, illusoriske tilstand, tror den, at den kan finde tilfredsstillelse i en verden, hvor midlertidigheden r\u00e5der. <\/p>\n
‘ En intelligent person deltager ikke i \u00e5rsagerne til elendighed, hvilke er kontakten med de materielle sanser. S\u00e5danne gl\u00e6der har en begyndelse og en ende, o Kuntis s\u00f8n, og derfor finder en eftert\u00e6nksom person ingen tilfredsstillelse i dem.’ (Bg. 5.22)<\/p>\n
Sj\u00e6len er evig. Derfor kan den ikke nyde midlertidige ting. Vores bevidsthed er midlertidigt d\u00e6kket af materiens filter. Derfor tror den, at den kan finde tilfredsstillelse i materien. Sj\u00e6len er tr\u00e5dt ud af sit evige element og ind i midlertidighedens verden. Den midlertidige verden, dvs. den materielle verden, er ikke sj\u00e6lens virkelige element. Sj\u00e6len er en \u00e5ndelig gnist, og kan kun trives i sit rette element – en atmosf\u00e6re af evighed-kundskab-lyksalighed. Sj\u00e6len i den materielle verden er n\u00f8jagtig som en fisk p\u00e5 land. Den er ude af sit rette element. Det er kun fordi den har \u00f8nsket at leve adskilt fra Krishna i et fors\u00f8g p\u00e5 at immitere Ham, at den er blevet placeret i denne unaturlige atmosf\u00e6re.<\/p>\n
Den \u00e6gte \u00e5ndelige proces hj\u00e6lper den slumrende sj\u00e6l til at v\u00e5gne op til virkeligheden. Virkeligheden er evig fuld af kundskab og lyksalighed, men fordi vi g\u00e5r og sover i illusion, kan vi ikke opfatte dette. Vi tror, vi er v\u00e5gne, at vore g\u00f8rem\u00e5l er meget betydningsfulde, men i virkeligheden sover vi i maya, Krishnas illusoriske energi, uvidende om vores sande \u00e5ndelige identitet. L\u00f8sningen er at recitere det hellige navn, som alene kan v\u00e6kke os fra vor slumrende dvale, og hj\u00e6lpe os til indsigt om vores virkelige \u00e5ndelige identitet – vores evige identitet. <\/p>\n
Krishna siger:<\/p>\n
Efter at have opn\u00e5et Mig vender de store sj\u00e6le, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har n\u00e5et den h\u00f8jeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)<\/p>\n
Fra den h\u00f8jeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende f\u00f8dsel og d\u00f8d finder sted. Men den, der n\u00e5r Min bolig, O Kuntis s\u00f8n, vil aldrig mere blive f\u00f8dt. (Bg. 8.16)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I Vedaerne er den materielle verden beskrevet som en dr\u00f8m – en s\u00f8vn i mayas illusion. Den materielle verden og dens tre-dimensionelle […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"mc4wp_mailchimp_campaign":[],"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4166"}],"collection":[{"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4166"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4166\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7952,"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4166\/revisions\/7952"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4166"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4166"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/krishna.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4166"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}