HVEM ER KRISHNA?
HVEM ER KRISHNA?
Hvem er Krishna?
Et nærliggende spørgsmål er: ”Hvem er Krishna?” Svaret er, at Krishna er Guddommens Højeste Personlighed. Navnet ”Krishna” betyder ”den alttiltrækkende person” og refererer til den oprindelige Højeste Person, der er kilden til alt, der eksisterer.
Krishna er i Sin oprindelige evige form en fløjtespillende yngling, hvis skønhed tiltrækker alt og alle.
Selve navnet Krishna betyder “Han, som er alttiltrækkende”.
Navnet ”Krishna” sigter til den oprindelige årsag bag alting. Alt kommer fra Krishna, men Selv er Han årsagsløs og evig. Med ”Krishna” refereres der således til den samme Gud, der går under forskellige navne i forskellige religioner. Ethvert af disse navne beskriver en bestemt side af Guds personlighed. Alle religioner anerkender således Gud som Skaberen og Herren med navne som Allah, Vishnu, Jehovah osv.
Navnet Krishna angiver dog noget mere end det, nemlig den mest fortryllende og kærlige Højeste Person, vores alles mest fortrolige ven, der indbyder os til at slutte os til Ham og nyde dybe og smukke kærlighedsforhold til Ham sammen med utallige andre evigt befriede sjæle i den åndelige verden.
For 5.000 år siden på Kuruksetras slagmark talte Krishna den berømte Bhagavad-gita, den kendteste og mest læste af de vediske visdomsbøger, til Sin ven Arjuna.
Denne Højeste Person, Krishna, beskrives i Vedaerne, Indiens hellige sanskrittekster fra Oldtiden. Vedaerne fortæller, at med mellemrum nedstiger Krishna til dette univers. Således var Krishna her på Jorden for lidt over 5.000 år siden. Hans aktiviteter og instruktioner fra den tid finder vi beskrevet i vediske bøger som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam. Her står der, at Krishna, den oprindelige årsag, i sidste ende er en evig ungdommelig person med form og skikkelse som andre personer. Der er intet andet bag Krishnas person og form. Tiden kommer fra Ham, rummet kommer fra Ham, og selv den altomfattende åndelige energi, der gennemtrænger alting (”den upersonlige Brahman”), er blot udstrålingen fra Krishnas åndelige form eller krop.
Ligesom Krishna førte Arjunas stridsvogn under Kuruksetra-krigen, ønsker Krishnas hengivne, at Han skal lede dem i deres liv tilbage til Ham i den åndelige verden.
De største vediske personligheder i fortiden som Narada, Asita, Devala, Vyasadeva, der nedskrev Vedaerne, og Arjuna, som Krishna talte Bhagavad-gita til, accepterede alle Krishna som denne Højeste Person, den Absolutte Sandhed, den yderste kilde til alle energier og Ham, der i sidste ende er ansvarlig for skabelsen, opretholdelsen og tilintetgørelsen af alting i denne materielle verden.
Den moderne Hare Krishna-bevægelse er en direkte videreførelse af denne urgamle og tidløse tilbedelse af Gud i form af Sri Krishna.
Livet i den åndelige verden med Krishna er en evig leg. Selv om Krishna er den ældste og mest alvorlige person i den totale eksistens, er Hans inderste natur som en legesyg dreng, der leger med Sine evige venner. Selv om disse venner har form som små drenge, er de også evigt befriede, store selvrealiserede sjæle.
Hvem er Krishna?
Et nærliggende spørgsmål er: ”Hvem er Krishna?” Svaret er, at Krishna er Guddommens Højeste Personlighed. Navnet ”Krishna” betyder ”den alttiltrækkende person” og refererer til den oprindelige Højeste Person, der er kilden til alt, der eksisterer.
Navnet ”Krishna” sigter til den oprindelige årsag bag alting. Alt kommer fra Krishna, men Selv er Han årsagsløs og evig. Med ”Krishna” refereres der således til den samme Gud, der går under forskellige navne i forskellige religioner. Ethvert af disse navne beskriver en bestemt side af Guds personlighed. Alle religioner anerkender således Gud som Skaberen og Herren med navne som Allah, Vishnu, Jehovah osv.
Navnet Krishna angiver dog noget mere end det, nemlig den mest fortryllende og kærlige Højeste Person, vores alles mest fortrolige ven, der indbyder os til at slutte os til Ham og nyde dybe og smukke kærlighedsforhold til Ham sammen med utallige andre evigt befriede sjæle i den åndelige verden.
Denne Højeste Person, Krishna, beskrives i Vedaerne, Indiens hellige sanskrittekster fra Oldtiden. Vedaerne fortæller, at med mellemrum nedstiger Krishna til dette univers. Således var Krishna her på Jorden for lidt over 5.000 år siden. Hans aktiviteter og instruktioner fra den tid finder vi beskrevet i vediske bøger som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam. Her står der, at Krishna, den oprindelige årsag, i sidste ende er en evig ungdommelig person med form og skikkelse som andre personer. Der er intet andet bag Krishnas person og form. Tiden kommer fra Ham, rummet kommer fra Ham, og selv den altomfattende åndelige energi, der gennemtrænger alting (”den upersonlige Brahman”), er blot udstrålingen fra Krishnas åndelige form eller krop.
De største vediske personligheder i fortiden som Narada, Asita, Devala, Vyasadeva, der nedskrev Vedaerne, og Arjuna, som Krishna talte Bhagavad-gita til, accepterede alle Krishna som denne Højeste Person, den Absolutte Sandhed, den yderste kilde til alle energier og Ham, der i sidste ende er ansvarlig for skabelsen, opretholdelsen og tilintetgørelsen af alting i denne materielle verden.
Den moderne Hare Krishna-bevægelse er en direkte videreførelse af denne urgamle og tidløse tilbedelse af Gud i form af Sri Krishna.
Krishna er i Sin oprindelige evige form en fløjtespillende yngling, hvis skønhed tiltrækker alt og alle.
Selve navnet Krishna betyder “Han, som er alttiltrækkende”.
For 5.000 år siden på Kuruksetras slagmark talte Krishna den berømte Bhagavad-gita, den kendteste og mest læste af de vediske visdomsbøger, til Sin ven Arjuna.
Ligesom Krishna førte Arjunas stridsvogn under Kuruksetra-krigen, ønsker Krishnas hengivne, at Han skal lede dem i deres liv tilbage til Ham i den åndelige verden.
Livet i den åndelige verden med Krishna er en evig leg. Selv om Krishna er den ældste og mest alvorlige person i den totale eksistens, er Hans inderste natur som en legesyg dreng, der leger med Sine evige venner.
Selv om disse venner har form som små drenge, er de også evigt befriede, store selvrealiserede sjæle.