ET GODT SPØRGSMÅL
ET GODT SPØRGSMÅL
Hvem er vi?
Hvem er vi i virkeligheden? Ifølge Vedaerne er vi åndelige væsener, der oprindeligt kommer fra Krishnas evige åndelige verden. I den åndelige verden lever alle sjæle i dybe kærlighedsforhold til Krishna. At vi, der er i denne materielle veden, ikke også gør det, skyldes, at vi har brudt vores kærlighedsforhold til Krishna. Kærlighed betyder nemlig fuldstændig frihed – så snart der er nogen form for tvang, kan der ikke være kærlighed – så alle sjæle kan frit vælge at have et forhold til Krishna eller ej. De få sjæle, der ikke vil have et forhold til Krishna, men hellere selv vil være i centrum og nyde resultatet af deres egne handlinger i stedet for at leve for at elske og tjene Gud, Krishna, får lov til at være i en verden, hvor de kan glemme Krishna og leve i en illusion om, at Han ikke findes, eller at vi ikke har noget forhold til Ham. Det er vores situation i denne materielle verden, og derfor er vi nu underlagt karma-loven i kredsløbet af fødsel og død.
Denne gentagne fødsel og død i denne materielle verden kan bringes til ophør, hvis vi genetablerer vores forhold til Krishna og vækker vores naturlige kærlighed til Ham. Måden, hvorpå man gør det, kaldes yoga eller bhakti-yoga. Yoga er et sanskritord, der betyder ’at lænke sammen med’ eller ’igen at forbinde sig med’. Ordet yoga sigter således til enhver proces, der genetablerer sjælens forhold til Krishna. Hare Krishna-bevægelsens medlemmer praktiserer bhakti-yoga, der ofte oversættes som ’hengiven tjeneste’ til Krishna, især sådan som bhakti-yoga er blevet givet igennem en discipelrække af åndelige mestre fra den store bengalske mester og avatara, Sri Krishna Caitanya (1486-1538). Hans lære og tradition er blevet videreført af en kæde af åndelige mestre igennem flere århundreder og blev udbredt over hele verden i 1960’erne og 1970’erne af Srila Prabhupada, hvis livsværk er det internationale samfund af Krishna-hengivne, der nu populært kaldes Hare Krishna-bevægelsen.