Vi tror på, at Gud findes, og at vi ikke er disse kroppe, men evige åndelige sjæle, der både har levet før dette liv og lever videre efter døden. Vi tror, at Krishna er Gud, og at vi er Hans evige tjenere og kun kan blive lykkelige ved at tjene Ham. Vi tror på, at vi kommer oprindeligt fra Krishnas evige åndelige verden, men er faldet ned i denne midlertidige materielle verden i et kredsløb af fødsel og død, fordi vi har brudt vores forhold til Krishna, og at vi kan vende tilbage til vores evige situation ved at genetablere vores forhold til Krishna ved at udvikle kærlighed til Ham og tjene Ham.

Vi ved det egentlig ikke, da vi ikke fører noget medlemskartotek. Når vi siger, at der er omkring et par tusinde, der identificerer sig med Hare Krishna i Danmark, er det kun et meget løst og usikkert skøn. Der er en kerne på ca. 50 meget aktive hengivne plus et ukendt antal, der tror på og i større eller mindre omfang følger det, som Hare Krishna står for.

Igen et løst skøn – omkring ti millioner mennesker er i dag knyttet til ISKCON. Det tal inkluderer selvfølgelig ikke dem, der er tilbedere af Krishna inden for andre traditioner og organisationer. Dem er der flere hundrede millioner af alene i Indien.

Ældre end noget andet, vi kender til i verden. Den bygger på Vedaerne, som er mindst 5.000 år gamle og i virkeligheden meget ældre. Selve ISKCON (The International Society for Krishna Consciousness; på dansk Det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed) blev grundlagt i 1966 af Srila Prabhupada. Men han videreførte blot organisationen Gaudiya-math, som hans åndelige mester havde startet i Indien i 1920’erne og 30’erne. Gaudiya-math har igen rødder tilbage til 1500-tallet til den store bengalske helgen Sri Caitanya, der startede den tilbedelse af Krishna med sang og dans, som vi også ser praktiseret i Hare Krishna i dag. Hare Krishna har som tradition og filosofi altså en meget lang historie. I Danmark har Hare Krishna været her siden 1979.

Fordi vi ikke vil begå vold mod noget andet levende væsen. Man kan også se det fra perspektivet af karma – det, man gør mod andre, kommer altid tilbage til én selv, enten i dette eller et næste liv. De, der spiser kød, risikerer altså selv at blive dyr og blive slagtet i næste liv som reaktion på deres medvirken til slagtning af dyr i dette liv, hvilket også er en god grund til at være vegetar. Læs eventuelt mere om fordelene ved at være vegetar her.

I virkeligheden er vi dog mere end vegetarer. Vores princip er, at vi kun spiser mad, der først er blevet ofret til Krishna, og Krishna bryder sig kun om mad, der enten er vegetabilsk eller kommer fra koens mælk. Det er den virkelige grund til, at vi aldrig spiser kød, fisk eller æg, for det er ting, som Krishna aldrig ville tage imod som en offergave.

Det er for det første renligt. For det andet er det et traditionelt tegn på forsagelse. Kvinder er normalt ikke kronragede.

Det er en tradition, vi følger, ligesom de andre ting med vores klædedragt osv. Alt sammen hjælper de os til at identificere os mere som åndelige personer og minder også andre om, at der er mennesker, der mener, at åndeligt liv er det vigtigste i tilværelsen. Desuden adskiller den slags ting os fra f.eks. buddhister og upersonalister og viser, at vi tilbeder Gud i Hans personlige form.

Det kaldes tilak og er en udsmykning, som viser, at kroppen er Guds tempel. Igen viser det andre, hvilken tradition vi tilhører.

Det er ikke alle, der har det, men kun ugifte mænd. Orange eller safrangul er forsagelsens farve, der viser, at man lever i cølibat. Derimod har gifte mænd som regel hvide dragter, og kvinderne klæder sig i sarier. Igen gør vi disse ting, dels fordi vi respekterer vores tradition, dels fordi moderne tøj som regel ikke er designet til at fremhæve åndelighed, men gør os mere kropsligt bevidste. Den traditionelle Krishna-dragt minder os selv og andre om vort åndelige mål.

Alle ægte religioner taler om den samme Gud og de samme evige universelle sandheder. Vi anærkender og respekterer enhver religion, som ikke er forfalsket af menneskelig spekulation. Vi mener, at enhver religion, der lærer sine tilhængere at elske Gud, er en ægte religion, og vi respekterer sådanne religioner fuldt ud, selv om vi ikke selv følger deres ydre former. Vi mener dog også, at den mest detaljerede og udtømmende viden om Guds personlighed, natur og aktiviteter findes i den vediske litteratur fra Indien.

Ja og nej. Vi er hinduer i den forstand, at vores tradition falder ind under den store religiøse paraply, der hedder hinduisme. Men ordet ”hindu” findes ikke i de vediske tekster. Det er i virkeligheden en nyere betegnelse, der først slog igennem i 1800-tallet. Ordet hindu er et udefrakommende ord, der refererer til Indus-floden. Det var muslimerne, der kaldte alle religioner, der lå på den anden side af Indus, for hindu. Mere betyder ordet ikke, og ingen kan præcist sige, hvad det i virkeligheden vil sige at være en hindu. Derfor opfatter vi ikke os selv som hinduer.

Det ville i virkeligheden være mere rigtigt at kalde hinduisme for den vediske religion, for alle hinduer anerkender Vedaerne, selv om tolkningerne af dem kan være vidt forskellige. Læs i den forbindelse denne tekst om hinduisme af Hridayananda Goswami

Nej, slet ikke. Buddhisme er filosofisk set diametralt modsat af, hvad Hare Krishna og Krishna-bevidsthed står for. Vi anerkender en personlig Gud og siger, at bag alting findes Guddommens Højeste Personlighed, Krishna. Derimod er buddhisme både en tomhedsfilosofi og en form for åndelig ateisme, der ikke anerkender Gud som virkelig, men tror, at i sidste ende er der kun tomhed og ingenting bag alting.

Vores bhakti-traditionen er i øvrigt væsentlig ældre end buddhismen.

Indviede hengivne reciterer Hare Krishna-mantraet minimum 16 omgange på en perlekede med 108 perler. Det giver i alt 1728 mantraer om dagen, hvilket tager ca. et par timer. Dette mantra har en rensende kraft på bevidstheden. Jo mere vi fremsiger det, desto renere og mere lyksalig bliver bevidstheden. I sidste ende har denne lydvibration kraft til at give os ren Gudskærlighed. Vi anbefaler alle at meditere på eller recitere Hare Krishna-mantraet så meget som muligt: Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare / Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare.

For at blive initieret eller indviet af en åndelig mester eller guru skal man aflægge et løfte om at recitere 16 runder af Hare Krishna-mantraet som ovenfor nævnt plus overholde vores fire regulative principper, nemlig afståelse fra kød, fisk og æg, fra alle former for rusmidler inklusive alkohol og tobak, fra sex uden for ægteskab og inden for ægteskab kun for at få børn og fra hasardspil og pengespekulation.

Vi står tidligt op, omkring kl. 4 om morgenen. Timerne før solopgang er specielt gunstige for åndelige aktiviteter. Kl. 4.30 har vi en morgenceremoni, der kaldes mangala arati. Vi synger nogle specielle sange såvel som Hare Krishna-mantraet foran vores altre, hvor vi har Krishna stående i forskellige former af Sine former. Derefter mediterer vi ved at recitere Hare Krishna-mantraet på vores meditationskæder. Omkring kl. 7:30 synger vi igen og har filosofi-undervisining og diskussion fra Srimad-Bhagavatam en times tid. Herefter er der morgenmad.

Resten af dagen går med praktiske ting og forskellige former for tjeneste til Krishna indtil om aftenen, hvor vi igen synger foran alteret og har læsning og diskussion fra f.eks. Bhagavad-gita. Vi går normalt i seng imellem 20 og 21. Denne dagsrytme finder man generelt blandt alle indviede hengivne i det omfang, det er muligt, og specielt i vores templer.

Nogle gør. En del børn går i Krishna-bevægelsens egne skoler rundt omkring i verden. Vi har dog ingen Krishna-skole i Danmark. Det er op til de enkelte forældre og børn, hvilken undervisningsform de vælger. Men ideelt set vil vi helst have, at vores børn får en Krishna-bevidst uddannelse, hvor de lærer de grundlæggende ting, som alle andre også lærer, og samtidig bliver givet en forståelse af, at formålet med livet som menneske er at udvikle kærlighed til Gud, Krishna.

Som alle andre, dvs. med sund fornuft, kærlighed og en vis disciplin. Derudover underviser vi dem i åndeligt liv og religion, sådan som vi selv praktiserer det, og vi fortæller dem, at man ikke kan blive lykkelig af materiel rigdom og sansenydelse. Om de så ønsker at følge Krishna-filosofien senere i livet, er deres eget valg.

Det er en del af at blive initieret af en åndelig mester. Initieringen er en slags ”anden fødsel”. Det nye navn er et af Krishnas navne eller et navn på en stor Krishna-bevidst person efterfulgt af dasa hos mænd og dasi hos kvinder. Dasa og dasibetyder tjener. Det initierede navn angiver altså ens evige identiet som Guds evige tjener.

I Indien.

Ja, vi holder bryllupper. Vi har en ceremoni med et ildoffer, hvor bruden og brudgommen er smukt dekorerede og påklædte. Der bliver sunget og reciteret mantraer, og på et tidspunkt aflægger parret ægteskabsløfterne, som er nogenlunde de samme som i almindelige kirkebryllupper. Parret bytter også blomsterkranse som et symbolsk tegn på, at de nu er gift.

Det er ikke vores erfaring, at der er nogen speciel type, der vælger at følge Krishna-bevidsthed. Vi har medlemmer fra alle samfundslag og fag.