I Vedaerne er den materielle verden beskrevet som en drøm – en søvn i mayas illusion. Den materielle verden og dens tre-dimensionelle virkelighed, er drømmen, og den åndelige eksistens, vor evige eksistens i den multidimensionelle verden, er virkeligheden. Hvad menes der med illusion i forhold til virkelighed? Hvordan stadfæster man, at noget er virkelighed, og noget andet er illusion? Vi har alle oplevet en illusion.. under søvnen når vi drømmer. Mens vi er i den, synes drømmen særdeles virkelig. Vi gennemgår det samme register af følelser og indtryk som i vågen tilstand. Vi kan opleve elendighed eller intens nydelse i en drøm ligesom i det virkelige liv.

Af og til, når vi ønsker at udtrykke, at noget er uvirkeligt, siger vi, det var som en drøm. Hvad mener vi med det udtryk? Mener vi, at noget er uvirkeligt, når det er som en drøm? Er en drøm uvirkelig? Når vi under søvnen befinder os i en drøm, kan den synes meget virkelig. Det kan enhver vidne om. Hvad er det så, der gør, at en drøm er en drøm og ikke virkelighed? De vediske vismænd har påpeget, at en drøm eller en illusion er noget der slutter, og virkelighed er noget der fortsætter, noget som er vedvarende. Drømmen har altså en begyndelse og en ende. Vores virkelige eksistens er vedvarende.

“De vismænd, som har set sandheden, har konkluderet, at det ikke-eksisterende (den materielle krop) ikke varer ved, og i deteviges tilfælde (sjælen) er der ingen forandring.” (Bg.2.16)

Med andre ord: I virkeligheden eksisterer det midlertidige ikke, kun det evige eksisterer. I forhold til det evige, vil det midlertidige altid være flygtigt og insubstantielt, det vil være som en drøm. Selv en lang drøm som livet vil blive reduceret til minder.Da en drøm har en ende, kan man ikke finde tilfredstillelse i den. Forestil dig en nat du har en særdeles nydelsesfuld drøm. Du har endelig fået scoret hende, din drømmepige hende med fletningerne du altid har gået og drømt om. Og lige når du er ved at nå i mål med hende… vågner du op. Træls, ik’?

Det er derfor vi ikke finde virkelig nydelse i en drøm. Vi vågner hele tiden op til den såkaldte virkelighed. Drømmen ta’r slut. Den hører op. Derfor er den en illusion. Et tilsvarende forhold og samspil kan observeres i vores såkaldte virkelige liv. I vågen tilstand accepterer vi vor eksistens som værende virkelig. Vi accepterer vores liv som værende virkelighed. Hvordan kan livet da være en drøm?

Fordi det hører op. Det slutter. Fordi det aldrig kan give den tilfredsstillelse det lover. Det er det, som er den materielle verdens virkelige illusion. Den er ikke uvirkelig i den forstand, at den ikke eksisterer, den er uvirkelig i den forstand, at den hører op. Den holder ikke det, den lover – løftet om tilfredsstillelse. Vi betragter måske vores sansenydelse som yderst substantiel. Den tilfører os tilsyneladende tilfredsstillelse. Hvad er der i vejen med det, spørger vi om. Det, der er i vejen med sansenydelse, er, at den hører op; altid. Det er det, der er galt. Derfor kan den ikke tilfredsstille sjælen, der altid tørster efter varig nydelse.

Eftersom sjælens konstitutionelle position er at være evig, kan den ikke finde tilfredsstillelse i en temporær atmosfære. Derfor kan livet ikke tilfredsstille os, ligegyldigt hvor meget sansenydelse vi end engagerer os i. En drøm er som et minde. De ubehagelige og behagelige oplevelser vi har haft i livet er nu også blot minder; flygtige og uden substans. Det vil f.eks. være en ringe trøst at mindes de lyksalige stunder man havde med kvinder, når man i sin alderdom sidder på bænken uden for indkøbscentret, og kigger på de unge kvinder i miniskørter der haster forbi. Minderne kan ikke tilfredsstille de dybe længsler efter nydelse der bor i hjertet.

Grunden til, at en drøm er en drøm, er altså, at den slutter. Hvis den fortsatte, ville den jo være virkelig. Hvis en drøm aldrig hørte op ville _den_ udgøre virkeligheden. På samme måde er det med vor lykke og glæde i livet. De er flygtige som i en drøm. De hører også op. Derfor er de, i virkeligheden, fra et evigt perspektiv, uvirkelige. Sanserne kan blive mættet et øjeblik sammen med Frøken Dk., men så er det slut. Selv om man elsker Frøken Dk. trofast hele livet, og hun elsker en tilbage, ender forholdet yderst set i adskillelse, når den ene part dør, eller forlader den anden. Hvilken gavn kan man derfor have af sansetilfredstillelse? Selvom den giver en kortvarig sanselig lindring, er det på længere sigt en håbløs bestræbelse. Den er dømt til at ende i sorg.

I Vedaerne er det forklaret, at livet, eftersom det har en begyndelse og en ende, er en illusion. Det er som en drøm. Derfor kan ingen finde sand tilfredsstillelse i livet. Livet er midlertidigt. Kroppen har en begyndelse og en ende, derfor kan den ikke opfylder vore ønsker om evig nydelse. Sjælens oprindelige tilstand er at nyde evigt sammen med Krishna. Men i sin forvildede, illusoriske tilstand, tror den, at den kan finde tilfredsstillelse i en verden, hvor midlertidigheden råder.

‘ En intelligent person deltager ikke i årsagerne til elendighed, hvilke er kontakten med de materielle sanser. Sådanne glæder har en begyndelse og en ende, o Kuntis søn, og derfor finder en eftertænksom person ingen tilfredsstillelse i dem.’ (Bg. 5.22)

Sjælen er evig. Derfor kan den ikke nyde midlertidige ting. Vores bevidsthed er midlertidigt dækket af materiens filter. Derfor tror den, at den kan finde tilfredsstillelse i materien. Sjælen er trådt ud af sit evige element og ind i midlertidighedens verden. Den midlertidige verden, dvs. den materielle verden, er ikke sjælens virkelige element. Sjælen er en åndelig gnist, og kan kun trives i sit rette element – en atmosfære af evighed-kundskab-lyksalighed. Sjælen i den materielle verden er nøjagtig som en fisk på land. Den er ude af sit rette element. Det er kun fordi den har ønsket at leve adskilt fra Krishna i et forsøg på at immitere Ham, at den er blevet placeret i denne unaturlige atmosfære.

Den ægte åndelige proces hjælper den slumrende sjæl til at vågne op til virkeligheden. Virkeligheden er evig fuld af kundskab og lyksalighed, men fordi vi går og sover i illusion, kan vi ikke opfatte dette. Vi tror, vi er vågne, at vore gøremål er meget betydningsfulde, men i virkeligheden sover vi i maya, Krishnas illusoriske energi, uvidende om vores sande åndelige identitet. Løsningen er at recitere det hellige navn, som alene kan vække os fra vor slumrende dvale, og hjælpe os til indsigt om vores virkelige åndelige identitet – vores evige identitet.

Krishna siger:

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)

Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)