AnantaSri

I dag kan alle blive en berømt helt eller et perfekt menneske. Det er ønsket om at være Gud der driver os. Vi tror ikke bogstaveligt, at vi er Gud, det er klart. Men vi tror, at vi er nydere og herskere – og det er Guds position. Krishna er den eneste nyder og hersker. Sjælen er faldet ned til den materielle verden for at kunne efterligne Krishna i den position.

På nuværende tidspunkt er det selvfølgelig Kali tiden – en tid hvor de psykiske og fysiske egenskaber, og den universelle omgang befinder sig på lavmålet, så de fleste mennesker kan ikke en pind. Men internet har reddet os. Nu kan alle blive den helt de så gerne vil.

I virkeligheden er Krishna den eneste helt, men sjælen forsøger at efterligne Ham. Sjælens naturlige, evige position er at være passiv i forhold til Krishna – i stedet forsøger vi at spille de aktive nydere. På den måde vil vi være Gud. I virkeligheden er det kun Krishna, der er den mest elskede søn, den alkærlige far, den smukkeste elsker, eller den mest vidunderlige ven. Sjælen kan have 5 hovedsagelige forhold til Krishna.

1. Shanta rasa er et neutralt forhold til Gud. Her ser man Gud som skaberen og altings kilde og opretholder.

2. Dasya rasa betyder, at man ser Gud som sin Herre og Mester. Man er villig til at tjene Ham med liv og sjæl. Krishna er den bedste herre man kan have.

3. Sakhya-rasa er det stade, hvor man ser Krishna som sin bedste ven. Her glemmer sjælen, at Krishna er Gud. Man ser kun Krishna som sin bedste og mest elskede ven.

4.I Vatsalya rasa er man Krishnas far eller mor. Man er Guds forældre.

5. I Madhury rasa ser man Krishna som sin mest intime elsker. Man er Krishnas veninde.

Alle de forhold, vi har i en materielle verden til partner, familie, børn, venner og samfund, er intet andet end forvrængede, efterligninger af sjælens oprindelige forhold til Krishna.

Men i den materielle verden er JEG Gud.

Nu er jeg Gud på internet. Jeg kan slå alskens dæmoner ihjel, og med automat våben slagte løs på mine modstandere – nøjagtigt som Krishna gør. Jeg kan være en helt og redde pigen i mine drømme. Jeg kan skabe verdener og herske over mine undersåtter. På den måde finder mange mennesker, især ungdommen, afløb for deres begær efter at være ligesom Gud.

Og hvis man er for doven eller uintelligent til at spille rollespil på internet kan man sidde foran TVet og kigge på alle de helte, der ligesom Krishna er sådan, som vi gerne selv vil være. Til endeløse pakker af cigaretter og kopper af te og flaske øl, følger man fiktive personer på TV, der er og gør alt det, vi altsammen selv gerne vil kunne og gøre.

Internet og film er intet andet end et snedigt afløb for sjælens perverterede ønske om at efterligne Krishna som den højeste nyder og hersker.

Krishna siger:

O Kuntis søn, de, der hengiver sig til andre guder og som tilbeder disse med tro, tilbeder i virkeligheden Mig, men de gør det på den forkerte måde. (Bg. 9.23)

Jeg er den eneste nyder og hersker over alle ofringer. De, der derfor ikke anerkender Min sande ophøjede natur, falder ned. (Bg. 9.24)

Veda betyder viden. Vedaerne udgøres af mange tusinde bøger. Der er videnskabelige afdelinger af Vedaerne, der omhandler matematik, astronomi, geometri, helse, medicin, militærvidenskab osv. Det er fx. fra Vedaerne, at vi har tallet 0 og titalssystemet, uden hvilke, der ikke var noget, der hed moderne matematik. Der er lovbøger, der handler om verdslig etik og moral og hvordan man skal handle i verden for at minimere sin lidelse og maximere sin nydelse.

Dernæst er der de filosofiske, religiøse og eksistentielle afdelinger af Vedaerne. Her behandles de eksistentielle, filosofiske, metafysiske, teologiske og religiøse spørgsmål i tilværelsen. Essensen af denne viden findes i Bhagavad Gita. Bhagavad Gita beskriver forskellige mennesketyper i forskellige grader af uvidenhed og viden og metoden gennem hvilken, man kan bedømme og evaluere sig selv. Bhagavad Gita beskriver hvordan, man overkommer alle former for mental og eksistentiel angst og lidelse ved at se sig selv som et evigt væsen, en sjæl, frem for at se sig selv som en forgængelig krop. Bhagavad Gita beskriver hvordan man bliver lykkelig ved at overgive sig til Krishna.

Alt dette er noget man kan undersøge og verificere rigtigheden af.

Det, jeg ikke kan verificere rigtigheden af, er Vedaernes udtalelser om universer, planeter og stjerner. Men fordi jeg kan se, at de andre ting, der beskrives er sande – fx. gennem at opleve en højere lykke ved at meditere på Krishnas navn, så har jeg tillid til at beskrivelserne af de ting, som jeg ikke kan få bekræftet gennem empirisk observation, ikke desto mindre forholder sig sådan.

Personligt kan jeg se, at Vedaerne beskriver en verden, der er helt i overensstemmelse med, hvad jeg selv kan observere. Det gør naturvidenskaben ikke. Det naturvidenskaben påstår, at alting er materielle vekselvikninger og atomer og molekyler, kan jeg ikke bekræfte gennem direkte sanselig opfattelse.

Naturvidenskaben har givet mig teknologi, men ikke alverdens teknologi kan gøre mig til et mere lykkeligt, tilfreds og helt menneske. Tværtimod, naturvidenskaben siger intet om det, der virkeligt er vigtigt i tilværelsen, nemlig min opfattelse af den. Det er det, Vedaerne handler om.

Det kaldes videnskaben om selv-realisation. I den empiriske videnskab bruger man sin bevidsthed til at undersøge og studere materien, dvs. det der ligger uden for en selv. I den åndelige videnskab, som Vedaerne beskriver, anvender man sin bevidsthed til at undersøge og studere sin bevidsthed og sit sind. Det er forskellen på åndelig og manteriel videnskab.

Vi er vokset op i en Coca-cola kultur, hvor vi bliver bildt ind at videnskab udelukkende drejer sig om empiriske undersøgelser af materielle objekter. Men den selv-realisations metode, der beskrives i Bhagavad Gita er også en videnskab, dvs. det er en kundskab, der kan efterprøves og verificeres. Men man bliver nødt til at anvende sig selv (sin egen bevidsthed) som studie objekt.

I dag er det let at se, at naturvidenskaben blot er blevet et redskab for ateister til at fornægte Gud og en højere mening med tilværelsen. Det er ikke naturvidenskabens fejl, det er ateismens fejl. Den grundligggende fejl ved ateismen er, at den blokerer mennesket evnen til at realisere sit højere potentiale og reducerer det til et dyr, der blot lever for at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Derfor er ateismen ond. Ateismen er symbolet på menneskelig uvidenhed og uvidenhed er menneskets værste fjende.

Krishna siger:

De, der således er forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske anskuelser. I denne vildledte tilstand, bliver alle deres håb om befrielse, deres frugtstræbende handlinger, og deres udvikling af viden altsammen forpurrede. (Bg. 9.12)